Kontroversiel kendelse fra Ukraines forfatningsdomstol

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Mange lande har problemer med retssystemet, med ”rule of law”, også Ukraine. Transparancy International kritiserede for få dage siden skarpt kendelsen fra Ukraines forfatningsdomstol den 29. oktober, som ophæver reglen gående på, at topembedsfolk ”online” skal indberette deres formuer og mulige interessekonflikter. Det skriver ”Emerging Europe” (2.11.20).

Det Nationale Agentur for korruptionsbekæmpelse (NACP) får iflg. kendelsen frataget mulighederne for at verificere embedsværkets ”online” indberetninger og gribe ind over for magtmisbrug. Registret for formueoplysninger skal helt lukkes for offentligheden.

Forfatningsdomstolens udmeldinger kræves omstødt. I den forbindelse påhviler der præsidenten og parlamentet et særligt ansvar, lyder det fra Transparancy. Forfatningsdomstolens kendelse kommer midt under COVID-19 pandemien, hvor det er ekstra vigtigt at forsvare retssikkerheden. Reelt, siges det, har kendelsen bombet korruptionsbekæmpelse i Ukraine årtier tilbage.

Anti-korruption institutioner har over de seneste år rejst flere hundrede sager om korruption. De risikerer at blive lukket helt. Kendelsen fra forfatningsdomstolen kan få alvorlige følger. EU har kædet visum-friheden sammen med en øget indsats over for netop korruptionen. På Transparancy’s indeks over korruption i verden figurerer Ukraine stadig på en yderst beskeden 125-130 plads.

Dommen kan i princippet også føre til færre lån og kreditter fra Den Internationale Valutafond (IMF), der ganske som EU har fastsat bedre bekæmpelse af korruption som betingelse for at yde lån og kreditter.

Volodymyr Zelenskij, Ukraines præsident, har kritiseret forfatningsdomstolens kendelse. Den skader landets økonomi og forholdet til EU. Han siger også,, at oligarker, især pro-russiske, har lagt pres på domstolen. Zelenskij har fremsat et lovforslag for parlamentet, der skal omstøde kendelsen. Indtil nu har han i parlamentet kunnet støtte sig til det pro-russiske ”Pro-Liv” parti. Kan han finde alternative koalitionspartnere? Det er ikke sikkert. Indtil denne weekend var der iflg. ”Kiev Post” (7.11.20) endnu ikke blevet skaffet flertal i parlamentet for at få kendelsen omstødt. Emnet er stadig til debat. 

Share This