Konføderationen, Polens nye højre-nationale parti
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Polen: Konføderationen, Polens nye højreparti har siden parlamentsvalget i oktober været genstand for stor opmærksomhed. Hvordan vil partiet agere? Kan det holde sammen? Støtte regeringen? Eller vil mange sive fra partiet og gå over til det regerende Lov og Retfærdighedspartiet som det skete for højrepartiet Kukiz-15 i forrige valgperiode?
Vi er blevet noget klogere, men der er dog kun gået nogle måneder siden valget. Tydeligt er, at Konføderationen er opdelt i mindst to forskellige grupperinger. På den ene side har vi en højre-national fløj, som slår på ”folket” og ”fællesskabet”, og på den anden side en ekstremt ”liberal”, ledet af Janusz Korwin-Mikke.
Korwin-Mikke har vakt opsigt med sine pro-russiske udtalelser. 3. oktober sidste år foreslog han ligefrem en form for alliance (”sojusz”) med Rusland. Han udeblev, da der i parlamentet skulle stemme for en resolution, der angreb Putin for hans udtalelser om Polen og antisemitisme og omstændighederne omkring udbruddet af 2. verdenskrig. Korwin-Mikke er også imod udstationeringen af amerikanske soldater i Polen, mener at dette er imod erklæringerne fra NATO-topmødet i Madrid i 1996.
At socialisten Wlodzimierz Czarzasty efter valget blev udnævnt til en af posterne som viceformand (”marshall”) for parlamentet er mødt med protester fra mange medlemmer fra Konføderationen. De kalder hans parti (SLD) ”kommunistisk” og henviser til Czarzastys udtalelser om, at det var den røde hær, der befriede Polen under 2. verdenskrig. Vi skal ikke, hedder det i en analyse i det polske ugeskrift ”do Rzeczy” (2/2020), regne Konføderationen som et støtteparti til den polske regering.
Partiets 11 medlemmer undlod at stemme ved afstemningen i parlamentet om regeringens omstridte forslag om en disciplinærenhed, den særlige kontrolinstans for dommere under justitsministeriet. Det skete med henvisning til, at regeringens forslag var ”fyldt med mangler”. På spørgsmålet: hvilke mangler, fik vi dog ikke svar. Konføderationen vil derfor givet optræde som oppositionsparti, overbyde Lov og Retfærdighedspartiet, fx når det gælder seksuelle mindretals rettigheder (LBGT) og EU-modstand. Den linje står den yderliggående national-konservative fløj i partiet for. Det store spørgsmål er, om Konføderationen vil overleve eller alternativt lide samme skæbne som Konføderationen for Polens Uafhængighed (KPN), et højrenationalt parti i årene omkring kommunismens fald i 1988-89, som var ledet af Leszek Moczuski. KPN blev ramt af intern uenighed og forsvandt fra polsk politik i 1996.
Der er præsidentvalg her i maj. Konføderationen har efter en tumultagtig afstemning opstillet sin egen kandidat, Krzystof Bosak. Om partiet vil støtte den siddende præsident Andrzej Duda i en anden runde af præsidentvalget er ikke sikkert. At dømme efter meningsmålingerne tror 70 pct. af Konføderationen på sejr til Andrzej Duda.
Nogle iagttagere mener, og ikke uden ret, at Konføderationen kan blive det førende national-konservative parti og den største udfordring for EU den dag, Jaroslaw Kaczynskis Lov og Retfærdighedspartiets (PiS) formand trækker sig på grund af alder (og sygdom). Det forventes, at partiet derefter rammes af ødelæggende interne magtkampe. Det kræver dog, at Konføderationen fremstår over for vælgerne med et klart program og med et fast lederskab og således ikke lider samme skæbne som Konføderationen for Polens Uafhængighed (KPN) i 1990erne.