Kina-Rusland topmødet, en opsummering

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Kina/Rusland: Topmødet mellem Xi og Putin har fået megen omtale. At de to mødes er i sig selv ikke nyt, de har, siden Xi i 2012 blev valgt som præsident, mødt hinanden ikke mindre end 39 gange. Kommentatorer i og uden for Europa har især fremhævet følgende:
– Vi har at gøre med et partnerskab, siden 2019 kaldt et “comprehensive partnership”
– siden 2005 har Kina og Rusland afholdt fælles militærøvelser både til vands og til havs
– det militære samarbejde har været og er “performativt”, ikke møntet på fælles
indsats på slagmarken. Det ser vi i Ukraine, og vi vil se det igen i tilfælde af krig
mellem USA og Kina
– de økonomiske relationer mellem USA og Kina er asymmetriske, “unbalanced”
– Kina importerer mest energi og råvarer fra Rusland, eksporterer forarbejdede
varer, i stigende grad også indenfor højteknologi. Samhandelen nåede i 2022 op på 180mia. dollar. På topmødet i Moskva blev indgået 14 aftaler om økonomi og handel.
– Kina kritiserer de vestlige sanktioner over for Rusland, men nyder godt af de lavere
priser på import af energi fra Rusland efter styrtdykket i Ruslands eksport til Europa.
– Rusland og Kina arbejder på at gå længere bort fra brug af dollar, at få skabt
alternative finansielle institutioner med stigende brug af den kinesiske valuta.
– de folkelige “people to people” kontakter mellem de to lande er stadig for beskedne.
– Kina har været og er stadig kritisk over for Ruslands krig i Ukraine. Kina vil gerne være
mægler. Rusland er, som det siges, “forstående” over for det kinesiske fredsudspil.