Kina og Rusland rykker endnu tættere sammen militært

Putin og Xi Jinping Foto: Kremlin

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/Kina: Fælles kinesisk-russiske luftpatruljer over det Japanske Hav markerer en ny fase med endnu stærkere militært samarbejde mellem Kina og Rusland. Det skriver Vassily Kashin for Carnegie Endowment. Rusland ønsker ikke at blive indblandet i Kinas talrige stridigheder med forskellige asiatiske lande om afgrænsning af søterrritoriet og om udlægning af historien. Rusland prioriterer eksempelvis et godt forhold også til Japan højt. At Kina og Rusland er rykket tættere sammen skyldtes de to landes voksende systemiske og efter alt at dømme også langvarige modsætningsforhold til USA. Inden for det sidste år er især ”krigene” mellem USA og Kina vokset betragteligt. ”US first” politikken har ramt omverdenen på flere fronter, og især USA’s forhold til Kina.

Det nuværende militære samarbejde mellem Kina og Rusland går helt tilbage til 1993. Den er ikke ophørt formelt. Aftalen i 1993 var forholdsvis vagt og abstrakt formuleret og det udenrigspolitiske samarbejde var kun i støbeskeen. På det tidspunkt var forholdet til USA slet ikke så spændt som i dag. Aftalen fra 1993 er blevet suppleret med nye dokumenter, senest i 2017 med en aftale om status for tropper stationeret midlertidigt i de to lande. Fælles militærøvelser er blevet afholdt siden 2005.

Med aftalen fra 2017 afholdes der fælles militærøvelser og fælles operationer årligt, ligesom samarbejdet på den militærindustrielle område er blevet forstærket. Formuleringerne er stadig ret brede og fortolkbare, men samarbejdet bæres frem af optrapningen af konfrontationerne med USA. Den russiske flåde har slet ikke samme styrke som det langtrækkende luftvåben. Især fælles luftpatruljering, opbygning af missilforsvar og antiraketværn er kommet højt op på den politiske dagsorden – blot mere offensivt, med højpræcion ikke-kernevåbenbærende fly og mulighed kinesiske missilangreb på Guam (amerikansk territorium), måske endnu længere. Samarbejdet med Rusland har styrket det kinesiske militærs (PLAs) angrebskapacitet, evnen til at påføre USA alvorlige tab i tilfælde af regulær krig. Konflikterne i Asien har fået nye dimensioner takket være den større russiske deltagelse. I en regulær krig vil USA skulle i kamp med Kina og Rusland på samme tid. Kort sagt, Brzezinski’s ”mareridt”, en tæt alliance mellem Kina og Rusland har de facto set dagens lys. Den er frem for alt blevet skabt af ”US first” politikken og den fortsatte optrapning af USA’s forskellige krige mod Kina. Konfrontationerne er efter alt at dømme både systemiske og langvarende.

USA ser ikke Rusland som den samme store trussel som Kina. Rusland gør som sagt sit bedste for at opretholde gode kontakter med andre asiatiske lande end Kina og forsøger som at undgå at blive indblandet i emner som afgrænsning af søterritoriet og fortolkning af historien. Det er det spændte forhold til Vesten og også de voksende økonomiske og sociale problemer i Rusland med deraf følgende protester og demonstrationer binder Rusland tættere til Kina, ikke alene militært, i høj grad også økonomisk. Som Kina slår Rusland på stabilitet indadtil og forsvar af nationale interesser udadtil, så koste hvad det vil i forholdet til Vesten. Under den gamle kolde krig var Sovjetunionen stærkere end Kina, især militært. I dag er Rusland svageste part, og især målt efter økonomisk styrke. 

Share This