Ad

Kina justerer politikken over for Centralasien

Afslapning i en park i Almaty Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Centralasien: Beijing har besluttet sig for en anderledes økonomisk model for forholdet til de centralasiatiske lande. Kina vil i fremtiden investere mindre i fysisk infrastruktur som veje, pipelines, kulfyrede elværker, og ad den vej sprede de økonomisk risici.

Centralasien er meget vigtigt for Bælt og Vej Projektet, der kraftigt forkorter transporttiden til Europa og øger mængden af de transporterede varer. Den fordel fastholdes, men der skal stases bredere. Det skriver Dirk van der Kiey i en analyse for webmagasinet ”Eurasianet” (23.11.2020).

Der vil blive satset mere på investeringer i virksomheder, dvs. i industriproduktion. Det er stadig kinesiske banker, især Kinas Udviklingsbank og Eximbank, der står for finansieringen, men med satsning på at få bidrag finansielt også lokalt. Skiftet har været ønsket i de centralasiatiske lande selv. Landene har ønsket flere investeringer i projekter, der skaffer jobs, mere eksport og større industriel kapacitet. Dette vil formindske gældsbyrden.

Kinesiske projekter i Kazachstan har inkluderet alt lige fra ”industrial engineering”, bygge- og anlæg over landbrug til udvikling af infrastruktur. Her finder vi fx opførelse af en ny kinesisk cement-fabrik samt en ny Yuton busfabrik. Kineserne har desuden vundet ordrer fra europæisk finansierede projekter i Kazachstan inden for sol – og vindenergi.

Efter præsident Islam Karimovs død åbnede Usbekistan op for flere udenlandske investeringer. Det er også kommet Kina til gode. Den kinesiske udviklingsbank (CDB) har fx lovet 1 mia. dollar til et konsortium, der skal producere flydende gas og som vil kunne udvikle syntetiske brændsler. I det projekt er Sydkorea, Japan og Europa også med. Dertil kommer kinesiske investeringer via CITIC Group og fra elektronikgiganten Huawei. Målet her er at opbygge den lokale digitale infrastruktur. Gennemføres projektet behøver Usbekistan ikke at importere tech-udstyr, da dette vil kunne produceres i Usbekistan selv. Hertil kommer kinesiske investeringer inden for tekstil- og cementproduktion. Den kinesiske Udviklingsbank (CDB) har desuden finansieret indkøbet af tre Boeing 787-8 ”Dreamliner” fly.

Kinesiske projekter i Kirgisistan er blevet færre i de seneste år. Det skyldes dels den store gældsbyrde samt en del folkelige protester rettet mod bestemte projekter, fx inden for minedrift. Lokale protester rettet mod kinesiske projekter er også set i Kazachstan. Et 275 mio. dollar projekt i Kirgisistan inden for logistik er opgivet. Især olieraffinaderier og guldproduktion har fået kinesisk kapital.