Keine Experimente!

Af Uffe Gardel

Analyse. Der er fire måneder til  forbundsdagsvalget. Det er lang tid i politik, og der kan ske meget. Der er også ganske forskellige, og meget lokale, grunde til, at de tre landdagsvalg vi nu har haft i år, er gået, som de er, mned sejre til CDU og nederlag til SPD.

Alligevel er der nogle ting vi kan konkludere oven på landdagsvalget i Nordrhein-Westfalen, Tysklands største delstat, som rummer en fjerdedel af landets vælgere:

(1) Schulz-effekten er væk igen. Den var ikke et mediefænomen, som nogle har travlt med at påstå. Den var en helt reel og voldsom stigning i tilslutningen til SPD i meningsmålingerne. Men resultatet for SPD blev nærmest det samme som målingerne fra lige før Schulz blev formandskandidat.

(2) Merkel står enormt stærkt. Hun er næsten sikker på at blive kansler. Hun er derimod ikke sikker på hvilken koalition, hun kommer til at stå i spidsen for. En stor koalition er stadig mest sandsynligt. Men andre muligheder kan ikke udelukkes.

(3) FDP er nemlig stærkt på vej tilbage. Ved sidste landsdækkende valg røg partiet ud af forbundsdagen. Nu fik det et historisk stærkt resultat i NRW: 12,6 procent. Så meget bliver det dog næppe til på landsplan; her giver prognoserne det stadig kun det halve af NRW-resultatet.

(4) FDP’s sejr er en del af en generel bevægelse væk fra de store partier. SPD’s nederlag er knusende på alle måder. Abejderpartiet taber i Tysklands store industristat, og det er katastrofalt. Det er endda det dårligste resultat socialdemokraterne nogensinde har fået i et NRW-landdagsvalg. Men CDU’s sejr er ikke så stor som man skulle tro. Partiet gik ganske vist enormt frem i forhold til valget i 2012, fra 26,3 til 33 procent. Men disse 33 procent er stadig det næstdårligste CDSU-resultat i NRW nogensinde. Småpartierne æder sig ind, selv om De Grønne blev svækket.

(5) CDU’s sejr skyldes en blanding af lokale og landsdækkende spørgsmål – mest lokale: Et elendigt skolesystem, et underdimensioneret vejnet, kriminalitet og ikke mindst politiets svigt nytårsnat 2016 i Köln. Men en tredjedel af vælgerne angiver faktisk forbundspolitiske spørgsmål som hovedgrunden til at de har stemt, som de har. De fleste heraf nævner “den politisk urolige situation i verden”. Tyskerne vil altså ikke have flere eksperimenter; de vil have Merkel som leder i en urolig tid. Det understreges af at CDU-fremgangen hænger sammen med, at partiet i høj grad har kunnet mobilisere sofavælgere.

(6) Man skal holde øje med Armin Laschet. Han er den ene af CDU’s fem næstformænd, og han bliver nu ministerpræsident i NRW. Han har vundet på at være totalt loyal over for Merkel. En anden næstformand, Julia Klöckner, tabte sidst år et landdagsvalg i sin hjemstat, Rheinland-Pfalz, på at markere opposition til Merkels migrantpolitik. På et tidspunkt er der jo nogen, som skal følge efter Merkel.