Kasakhstan i brændpunktet

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Centralasien: Med sin størrelse, geografiske placering og lange grænse med Rusland har krigen i Ukraine særlig haft stor betydning for Kasakhstan. Også de interne forhold i landet har været svære at tackle for præsident Kassem-Jomart Tokajev. Han fik tidligere i år bistand fra Rusland og andre CSTO lande til at få nedkæmpet en folkelig opstand rettet mod stigende gaspriser. Siden sin tiltrædelse har Tokajev bestræbt sig for at styrke landets uafhængighed, at føre flervektor politik.

Forholdet til Rusland har været komplekst. Kasakhstan er nært forbundet med Rusland politisk og økonomisk og et stort russisk mindretal, men har samtidig hermed nægtet at anerkende Luhansk og Donetsk som en del af Rusland. De pro-russiske holdninger er mest udbredte i den ældre del af befolkningen. Kasakhstan og Usbekistan har begge udvidet de økonomiske forbindelser med Vesten, fx gennem planer om at levere gas til Europa uden om Rusland.

For Turkmenistan, Usbekistan og Tadsjikistan har Afghanistan større betydning end krigen i Ukraine. Millioner er migrantarbejdere i Rusland og sender penge til hjemlandet, svarende til  op mod 1/3 af bruttonationalproduktet (BNP). Kina er også aktivt engageret i regionen. Kinas udenrigsminister Wang Yi har således netop været på lyn-rundtur i regionen. Jernbanelinjen mellem Kirgisistan og Usbekistan har her været højt på dagsordenen, en vigtig del afi Kina’s Bælt og Vej infrastruktur projekt.