Kan Putin udløse atomkrig?

Rusland: Den russiske præsident Vladimir Putin beordrede den 27. februar Ruslands atomstyrker i højt beredskab. Frygten for at Putin kan udløse en atomkrig begyndte at brede sig, især efter russernes foreløbigt åbenlyse militære fiasko i Ukraine. Men hvordan er proceduren for at trykke på knappen for atomvåben i Rusland? Alt tyder på, at Putin ikke kan handle vilkårligt. Han ville skulle overbevise forsvarsminister Sergej Sjojgu og generalstabschef Valerij Gerasimov om at tiden er kommet til at bruge atomvåben.
Ifølge flere medier er “højt beredskab af atomvåben” noget, Rusland gør i krisesituationer, nemlig en påmindelse om, at landet er en af verdens store atommagter, som andre stater bør tage hensyn til. Så Putins ordre skal ses som en standard manifestation af at Rusland er en supermagt, ikke et signal om, at Rusland virkelig har planer om indsætte sine atomvåben. ota