Kæmpemæssig demonstration i Hviderusland, Lukasjenko set med en kalasjnikov

Minsk i dag Foto: FB

Hviderusland: Hundredetusindvis af hviderussere demonstrerede søndag i Hvideruslands hovedstad Minsk. Nogle medier skriver, at op imod 250.000 mennesker deltog ved demonstrationen, mens andre anslår antallet af de demonstrerede til omkring 100.000.

I løbet af dagen blev der offentliggjort billeder af Lukasjenko i en skudsikkervest og med en AK-47, den såkaldte kalasjnikov, i hænderne. Demonstranterne forlanger, at Alexander Lukasjenko går af og overlader magten i landet til den hviderussiske opposition, så der kan afholdes et nyvalg.

Det afviser Lukasjenko. Hvideruslands forsvarsministerium har ifølge Novaja Gazeta erklæret sig parat til at indsætte militæret mod demonstranterne. Der bliver også afholdt demonstrationer i andre hviderussiske byer, heriblandt Gomel, Grodno, Brest og Vitebsk. ota


Share This