Kadyrov vil ikke længere være Tjetjeniens præsident

Ramzan Kadyrov Foto: Goverment.ru

Rusland: Ramzan Kadyrov vil gerne stoppe på posten som Tjetjeniens præsident. Han giver desuden udtryk for, at han ikke ønsker at have en anden ledende post, skriver det russiske nyhedsbureau TASS.

”Jeg vil gerne afslutte min karriere som regionens ledende repræsentant, siger han angiveligt til tv stationen Moskva 24.

Ramzan Kadyrov ønsker iføge egne ord heller ikke en anden post, hverken i Rusland eller Tjetjenien. Kadyrov er 42 år gammel og har været Tjetjeniens præsident siden april 2007. Ramzan Kadyrov har kæmpet sammen med sin far Achmat Kadyrov mod russerne under krigen i Tjetjenien, men indgik en aftale med Rusland i 1999. Hans far blev efterfølgende Tjetjeniens præsident, indtil 2004, hvor han blev myrdet ved et attentat. ota

Share This