Ad

Kaczynski og Orbán har fælles gener, men de er ikke kloninger

Kaczinski banner ved Orbans tale i Budapest Foto: Derzsi Elekes Andor

Kaczinski banner ved Orbans tale i Budapest Foto: Derzsi Elekes Andor

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen/Ungarn: Mange iagttagere drager med rette sammenligninger mellem Orbán med Kaczynski. Der er ligheder, fx det fælles ”illiberale gen”, men bestemt også forskelle. I Ungarn tilhører magten ministerpræsidenten, i Polen er ministerpræsidenten (Szydlo) svag, den reelle magt tilhører partiformanden (Kaczynski).

Lov og Retfærdighedspartiet fik i 2015 ikke samme store flertal i parlamentet som Fidesz i 2010, modstanden har været større i Polen, og Jaroslaw Kaczynski har derfor ikke samme evne og mulighed for at skabe ro omkring landet. En del ungarere, herunder fra det jødiske mindretal, ser i Orbán ligefrem som et værn mod yderliggående og ani-semitiske grupper og partiet Jobbik.

De mange tyske investeringer, langt flere end i Polen, skaber slet ikke samme frygt i Ungarn. Orbáns Fidesz er i samme gruppe i Europaparlamentet som Angela Merkels CDU, og Orbán er, lige modsat Kaczynski, nærmest et ikon for tyske de politikere, der mener at Angela Merkel er gået for langt med sin bløde linje i flygtningespørgsmålet. Ja, han har kaldt Anglela Merkel som noget nær ”Stasi-agent”!

I forhold til EU har Orbán indstillet sig på at forhandle og give visse indrømmelser til EU, men Kaczynski har været stejl. På den udenrigspolitiske scene, siger Aleksander Smolar (i det polske ”Neewsweek”) agerer Orbán professionelt og forudsigeligt, Jaroslaw Kaczynski uforudsigeligt og irrationelt. Orbán har heller ikke lagt tæt op ad kirken sådan som Kaczynski.

I sine unge dage fik Orbán et stipendiat ved Oxford Universitet, lærte sig i den forbindelse engelsk og førte samtaler med vestlige ledere, og det gør en forskel også i dag. Kaczynski er langt mere ”provinsiel”

I den økonomiske politik finder vi ”uortodokse” elementer i begge lande, men modsat i Polen har den politik ikke ført til lavere økonomisk vækst i Ungarn. Det økonomiske system har flere elementer af ”oligarkisering” i Ungarn end i Polen pga. Fidesz og Orbán’s meget stærke position.

På grund af sin beskedne størrelse er Ungarn mindre betydningsfuldt politisk end Polen. EU kan lettere leve med et ”oprørsk” Polen end et ”oprørsk” Ungarn.

Begge lande har det ikke godt med USA for tiden. Lov og Retfærdighedspartiet fører ”krig” på flere fronter samtidigt, mod oppositionen hjemme, mod Rusland, mod Tyskland og EU og et vist stykke også USA.

Tidligere amerikanske præsident Bill Clinton i maj 2016 udtrykte for nylig kritik af forholdene i Polen og kaldte udviklingen i Polen ”putinisme”, og Bill Clinton er jo ikke hvem som helst. Den udtalelse fik Jaroslaw Kaczynski til at erklære at Clinton burde ”gå til lægebehandling”, når han kunne komme på den slags idéer.

Ja, viceministerpræsident Morawiecki kaldte valget mellem Trump og Clinton et valg ”mellem pest og kolera”, ikke heldigt for et land, der snart skal være vært for et vigtigt NATO-topmøde.

Endelig skal nævnes, at Orbán ser Ungarn som leder af Visegrad-gruppen takket være sin konsekvente politik i flygtninge- og migrantspørgsmålet, beskyttelse af sine de ydre grænser og modstand mod EU-fastsatte kvoter for fordeling af flygtninge.

Den lederrolle har den ufleksible Kaczynski slet ikke mulighed for at få. Orbán besluttede at lade afholde en folkeafstemning til afholdelse i oktober 2016 om kvotespørgsmålet. Indtil videre må det fire gange større Polen følge i Ungarns fodspor og håbe på støtte og råd fra Budapest, når regeringen skal stå skoleret i Bruxelles.