Kaczynski har fået problemer på hjemmefronten

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: For et par uger siden sejrede Viktor Orbán stort i Ungarn. Det kunststykke vil Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) og partiets leder Jaroslaw Kaczynski meget gerne kopiere ved parlamentsvalget i Polen i 2019. Men det kan blive svært. Regeringsrokaden i januar gav Lov og Retfærdighedspartiet et mærkbart løft i meningsmålingerne, op til omkring de 50 pct. Men de seneste meningsmålinger, fx den fra instituttet ”Kantar” for TVN, har bragt tallet helt ned på 28 pct.

Årsagerne er iflg. polske valgeksperter mange. Den løbende konflikt med EU og udsigten til færre penge fra EU’s kasser trækker ned, også striden med Israel og USA omkring IPN-loven, der bl.a. forbyder og gør det strafbart at omtale koncentrationslejrene i Polen under 2. verdenskrig som ”polske”. Den sag blev diplomatisk håndteret mildt sagt uheldigt fra den polske regerings side. Også indenrigspolitik spiller ind. Forbudet mod lørdagsåbning i butikkerne er ikke populært i alle kredse, mens forslaget om at sænke løn og bonusser for ministre og parlamentarikere blev håndteret ganske klodset.

På Lov og Retfærdighedspartiets partikonvent i weekenden erkendte Kaczynski og flere andre, at der er blevet begået fejl. Det søges der rettet op på, bl.a. gennem flere initiativer på det sociale område. Den polske regering forsøger også at få lukket striden med EU og de kontroversielle retsreformer, og det er ikke umuligt, at det også i sidste ende lykkes. EU og især Tyskland vil meget gerne undgå, at den strid fortsætter.

EU har ikke godkendt den ”hvidbog”, der forsvarer retsreformerne, men regeringen i Warszawa er kommet med indrømmelser til Bruxelles, fx omkring aldersgrænsen for dommere og dommerstandens ret til at udtale sig i forbindelse med afskedigelse af retsformænd.

Også gennemførelsen af den omtalte Holocaust-lov er der sat spørgsmålstegn ved. Måske bliver den opgivet, og det kan over for partiets hårde vælgerkerne være udtryk svaghed og eftergivenhed, et brud på kontrakten med vælgerne gående på, at ”det vi har lovet, gennemfører vi også”.

I sagen om retsforholdene forsøges der fra polsk side samme taktik som fra ungarsk, at give visse mindre taktiske indrømmelser efter det klassiske princip ”tre skridt frem og to tilbage”. I en kommentar siger Marcin Mastalerki, tidligere talsmand for partiet, at en valgsejr i 2019 ikke er givet. Entusiasmen efter valgsejren i 2015 og regeringsændringen i januar 2018 er jo overstået. Der er derfor behov for en ”ny åbning”.

En ny regeringsændring med fjernelse af upopulære ministre er næppe en god idé og lader sig heller ikke gennemføre så kort efter den forrige i januar. Meget har forandret sig i Polen, så nye politiske udspil og strategier er derfor pinedød nødvendige. Enhed i partiet er også vigtigt, siger han.

Lige nu er uenighederne mellem ”reformatorer” og ”hardliners” i partiet voksende, og det er i sig selv skadeligt. Jakub Majmurek konkluderer i en interessant analyse for Gazeta Wyborcza, at Lov og Retfærdighedspartiet på samme tid er ramt af ikke mindre end fem kriser: en ”umulighedskrise” (”imposibilizmu”), dette at visse valgløfter simpelt ikke lader sig gennemføre. En lederkrise, at Kaczynski slet og ret har mistet taget om sit eget parti. En fraktionskrise, at de forskellige fløje er i indbyrdes krig. En programkrise, at de opstillede mål er i indbyrdes modstrid og en efterfølgerkrig, at Kaczynskis tid er ved at rinde ud og uden en oplagt efterfølger.

Flere medier har talt om Kaczynskis skrantende helbred, under alle omstændigheder skal der inden for de nærmeste år findes en afløser på lederposten. Og den afløser er svær at få øje på.

At dømme efter meningsmålingerne har venstresammenslutningen SLD, ledet af Wlodzimiers Czarzasty, udsigt til at kunne komme i parlamentet med en solid vælgeropbakning på omkring de 10 pct. SLD havde i 1990erne og efter årtusindeskiftet regeringsmagten i en del år, i 2001 fik partiet 41 pct., men derefter kom nedturen. I dag er partiet (og venstrefløjen generelt) slet ikke repræsenteret i det polske parlament. Men det kan blive ændret efter parlamentsvalget næste år. Inden det valg skal Polen have overstået to andre valg, lokalvalg i efteråret og valg til Europaparlamentet. Især det første kan få betydning for, hvem der får regeringsmagten efter valget i 2019.