Kaczynski er sikker: Tyskland kan ikke afvise Polens krav om krigserstatning

Rynek i Warszawa i 1945 Foto: Wikimedia

Polen/Tyskland: Tyskland kan ikke afvise Polens krav om krigserstatning fra Tyskland. Det siger formand for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) Jaroslaw Kaczynski til det polske magasin Sieci Prawdy.

”Der eksisterer ingen retslige grunde til, at Tyskland kan afvise os. Vi skal handle bevidst og dele hele processen i flere etaper. Lige nu forgår parlamentsetapen, det betyder, at vi endnu ikke har taget officielle skridt på den polske stats vegne, siger Jaroslaw Kaczynski og tilføjer:

”Vi kan ikke være enige i, at Anden Verdenskrigs ondskab kun bliver reduceret til holocaust.”

Tyskland har i flere omgange afvist, at Polen er berettiget til erstatning fra Tyskland, da Polen i 1953 opgav at søge erstatningskrav fra Tyskland. Det afviser Polen, som mener, at aftalen fra 1953 var indgået med DDR og under pres fra Sovjetunionen. ota

Share This