Ad

Juncker anklager EU landene for åbenlyst hykleri

Jean Claude Juncker Foto- European People’s Party

EU: Europa Kommissionens formand Jean-Claude Juncker anklager EU landene for åbenlyst hykleri. Jean-Claude Juncker peger på Europa Kommissionens forslag om at udvide den europæiske grænseagentur Frontex med 8.500 ekstra personale.

“Alle regeringsformand har i mere end to år efterlyst en bedre beskyttelse af de europæiske grænser. Nu peger de pludselig på mange problemer, at det er en indgriben i national suverænitet, at alt går alt for hurtigt og at udgifterne er for store. Det er et åbenlyst hykleri, siger Jean-Claude Juncker ifølge Tagesschau, som henviser til et interview i Welt am Sonntag.

Flere EU lande stiller sig kritisk over for udvidelsen af Frontex. Nogle af landene, eksempelvis Ungarn og Tjekkiet, mener, at hvert land skal beskytte sine grænser og ønsker ikke, at Frontex blander sig i den nationale grænsebevogtning. Andre, herunder Østrig, ser planerne om udvidelsen af Frontex som urealistiske.

“Europa kan ikke arbejde på denne måde, vi er nødt til at handle hurtigt, så vi kan forberede det hele og vil have de europæiske grænser under kontrol, siger Jean-Claude Juncker. ota