Journalister uden Grænser begræder pressefrihedens vilkår i 2017
Organisationen “Journalister uden Grænser” har udgivet deres årlige index over pressefrihedens globale vilkår. Overordnet set konkluderer organisationen, at mediernes frihed aldrig har været mere truet end for nuværende. I næsten to tredjedele af de målte lande konstateres en forværring af vilkårene for pressefrihed. Selv for antallet af lande der tidligere scorede prædikatet “godt” (pladserne 1-16) eller “rimelig godt” (pladserne 17-49) noteres et fald på 2.3%. At de nordiske lande topper listen mens lande som som Nordkorea, Eritrea og Turkmenistan skraber bunden er næppe den store overraskelse.
Ialt er 180 nationer omfattet af undersøgelsen. På området dækket af Mr.East finder vi Østrig og Estland øverst som hhv. nr. 11 og 12. Status quo for Østrig, men en mindre tilbagegang for Estland. På hhv. 16. og 17. pladsen finder vi Tyskland og Slovakiet. For sidstnævnte land er der tale om en tilbagegang på hele fem pladser i forhold til sidste år. Det skyldes især mange sagsanlæg mod journalister fremført af bl.a. forretningsfolk og politikere.
Slovakiets premierminister Robert Fico har det ligeledes svært med journalisters kritiske spørgsmål. Ved et pressemøde om korruption i november 2016 anklagede han således en lang række journalister for at være “beskidte anti-slovakiske ludere”. Tjekkiet er faldet to pladser ned og befinder sig på en 23. plads. Her er det især den store koncentration af medierne på få hænder, der sår tvivl om pressefrihedens vilkår. Desuden peges der også på flere tiltag, der gør det muligt for især landets præsident at rejse anklager for bagvaskelse.
Letland er faldet fire pladser ned til nr. 28, hvilket især skyldes nye tiltag mod offentliggørelse af nyheder om fortrædelige forhold i landets offentlige administration. Litauen er faldet en enkelt plads ned og er indtager nu positionen som nr. 36. En enkelt plads over Slovenien, der er gået hele tre pladser frem. Dette skyldes primært, at andre lande er sunket dybere.
Bemærkelsesværdigt er det at de ovennævnte lande alle ligger foran nationer som Storbritannien, USA, Frankrig og Italien. Det er der vidt forskellige grunde til. Alt fra dominans af få medievirksomheder (Frankrig) til forøget statslig overvågning (Storbritannien). Rumænien er nr. 46 efterfulgt af Polen på en 54. plads. For Polens vedkommende en tilbagegang på hele syv pladser. Årsagerne er beskrevet i flere artikler her på Mr. East.
Pladserne 64, 65 og 66 indtages af Georgien, Bosnien og Serbien. Som nr. 71 finder vi Ungarn, der er gået fire pladser tilbage fra en i forvejen ringe placering. Her er det især likvideringen af den regeringskritiske avis Nepszabadsag, der får alarmklokkerne til at bimle. Kroatien er rykket hele 11 pladser ned på ranglisten pga øget statslig indblanding i medierne. Albanien er gået seks pladser frem til nr. 76 pga forbedret lovgivning, men det konkluderes lakonisk, at der er lang vej endnu.
Lande som Armenien, Moldova, Kosovo, Kirgisistan, Ukraine og Montenegro ender feltet af lande med åbenlyse problemer (pladserne 50 -108). Gruppen som Polen er faldet ned i, men som Rumænien akkurat lige ligger over. Bulgarien er som nr. 109 det “bedste” land blandt dem med en lang række seriøse problemer (pladserne 109-159). I denne gruppe finder vi også Makedonien (nr. 111), Rusland (148), Tadsjikistan (149), Hviderusland (153) og Kazakhstan (157). Blandt de helt håbløse lande der afslutter dette index finder vi lande som Aserbajdsjan (162), Uzbekistan (169) og Turkmenistan, der er tredjesidst på en 178. plads.
/kim halling