Ad

Jerzy Urban, stadig aktiv debattør i Polen

Jerzy Urban Foto- Adrian Grycuk

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Mange ældre, også i Danmark, husker helt sikkert Jerzy Urban, den polske journalist, publicist, satiriker, skribent og politiker, – i dag, i en alder af 87 år video ”blogger” og IT aktiv. Han ordner ikke det tekniske, men mere end 250.000 følger ham på facebook, og omkring 100.000 ser hans film på internettet.

Han har altid været kontroversiel, men er til gengæld vældig god til at kommunikere og sætte dagsordener. Måske fordi han siger sin mening lige ud, uden omsvøb. Han blev verdenskendt i årene 1981-1989, under undtagelsestilstanden, da han var talsmand for Polens regering. Urban er i dag svækket fysisk, erkender at hans liv så småt er ved at rinde ud, men han udtaler sig stadig offentligt, senest i et interview i det polske ugeskrift ”Newsweek” (34/2020).

Her kommer han ind på både sin egen fortid og polsk politik i dag. Hans far, Jan Urban havde været journalist og aktiv i det polske socialistparti PPS, hvor også den navnkundige Jozef Pilsudski, ”Polens fader”, havde gjort politisk karriere. Jerzy arvede faderes faste tro på socialismen, også selv om den antog stalinistisk form. ”Jeg var ivrig stalinist”, erkender han i interviewet, ”men det var ikke ensbetydende med accept af Stalins forbrydelser”.

Han så en fremtid i socialismen, slet og ret. Det var afgørende for ham. I 1950’erne blev han knyttet til ugeskriftet ”Wprost”, der omkring 1956 spillede en central rolle i den politiske debat. Redaktionen var delt, – i fløje, der enten støttede eller forholdt sig kritisk over for daværende partileder Wladislaw Gomulka og inderkredsen omkring ham.

I de år skrev Urban kritisk om nationalisme, såvel i Polen som i andre lande, fx Israel. Senere, i det dramatiske år 1968, var han, som han selv siger, en ”dødelig fjende” af den nationalistiske anti-semitiske fløj inden for partiet centreret omkring Mieczyslaw Moczar. I 1970erne skrev han artikler også den officielle presse og i bløde kritiske vendinger. Han forholdt sig fra start kritisk over for Solidaritet og støttede Wojciech Jaruzelski, da han i december 1981 erklærede undtagelsestilstand. Inden da havde han dog sendt et brev til Stalislaw Kania, Giereks efterfølger som partisekretær, hvori han med den moderat indstillede katolske gruppe ”Znak”.

Han deltog i august 1981, kort før undtagelsestilstanden, i flere møder med Walesa og delegationer fra fagforeningen Solidaritet. Under undtagelsestilstanden i årene frem til 1989 afholdt han velbesøgte regelmæssige pressemøder. Jaruzelski imponerede ham, siger han i interviewet, også i dag omtaler han Jaruzelski med respekt. Solidaritet derimod skabte kaos og øgede faren for en sovjetisk militær intervention a la Tjekkoslovakiet i 1968.

Urban har ikke fortrudt sine holdninger. I 1990erne, efter rundbordforhandlingerne og det demokratiske gennembrud i 1988-89, udgav han det satiriske kirke-kritiske skrift ”Nie” (”Nej”) og sluttede sig til det kommunistiske efterfølgerparti SLD og det socialdemokratiske SdRP, der var en del af SLD. Men han kom hurtigt i strid med de to ”postkommunistiske” ledere, Aleksander Kwasniewski, præsident fra 1995, og partiformanden Leszek Miller, da han beskyldte dem for forræderi mod socialistiske idealer og at lukke øjnene for den stigende korruption. Han bryder sig heller ikke om den nuværende regering i Polen, heller ikke om Lov og Retfærdighed. Vi oplever ikke fascisme i Polen, men måske vi kan være på vej til det, siger han.