Janukovitj går i offensiv

Janukovitj

Ukraine: Den ukrainske præsident Viktor Janukovitj, som i øjeblikket afholder pressemøde i den russiske by Rostov ved Don betragter sig selv fortsat som Ukraines præsident. Han mener, at “banditterne har taget magten i Ukraine” og betragter den nye ukrainske regering som ulovlig. Han sagde blandt andet:

“De siger de har vundet, men hvem har de vundet over? Den ukrainske nation? Det er mennesker som ønsker vold.” sagde Viktor Janukovitj blandt andet og sammenlignede demonstranterne med banditer.

Viktor Janukovitj sagde, at han havde underskrevet aftalen med oppositionslederne i håb om at afslutte volden, men blev snydt af oppositionspolitikerne og udenrigsminstrene fra Tyskland, Polen og Frankrig, som deltog ved mødet. Han afviste ligeledes, at han flygtede fra Kiev.

“Jeg flygtede ikke, jeg rejste til Kharkiv for at holde møde i Regionernes Partis regionskontor, men fik besked om at ekstremisterne også var til stede i Kharkiv,” sagde Viktor Janukovitj blandt andet.

Han mener, at nuværende anspændte situation på Krim, skyldes befolkningens bekymring for landets fremtid og er en naturlig reaktion på banditternes magtovertagelse.

“Ukrainerne ønsker at leve i et stabilt land, som har mulighed for at udvikle sig og ikke den kaos, som banditterne har bragt mit land i, sagde Viktor Janukovitj.

Han sagde ligeledes, at det er Vesten, der bærer ansvar for udviklingen i Ukraine, og sagde, at Vesten skal tage ansvar for den videre udvikling i Ukraine. Han sagde også, at han vil, såfremt han får internationale garantier, vende tilbage til Ukraine og forsøge at løse den nuværende krise i landet. ota

 

Share This