Islam nu på skoleskemaet i Bayern
Af Michael Skovgaard
Tyskland: Igennem flere år man haft „islamisk undervisning“ som skolefag på forsøgsbasis i den sydtyske delstat Bayern. Efter lokalregeringens beslutning kan elever på visse skoler nu vælge det nye fag som alternativ til religionslære og etik – det skriver avisen „Die Welt“.
I 350 skoler i Bayern vil man i det kommende skoleår tilbyde islamisk undervisning som et alternativt valgfag for troende muslimske elever. .
Mere detaljeret går faget ud på, at lærere skal undervise i islam på tysk, men samtidig i grundlæggende værdier i henhold til grundloven og Bayerns forfatning.
Det nye fag har en 10 år lang forhistorie. I starten blev der tilbudt islamisk undervisning på tyrkisk, men senere udelukkende på tysk. Senest har man kørt modellen som et forsøg på 350 skoler, og nu bliver ordningen permanent.