Ingen begejstring for EUs migrationsplan i Centraleuropa
Centraleuropa: De centraleuropæiske ledere er tilbageholdende i deres vurdering af den offentliggjorte EU migrationsplan. Den mest kritiske tone kommer ikke overraskende fra Ungarns premierminister Viktor Orbán.
“Grundtilgangen er ikke ændret, de ønsker fortsat at klare migration, ikke at stoppe migranterne, siger Viktor Orbán, som mener at EU Kommissionen fejlagtigt koncentrerer kræfterne på, hvad man skal med migranterne, som ankommer til Europa, frem for at forhindre dem i at ankomme til Europa.
Ligeledes Tjekkiets premierminister Andrej Babis er kritisk. EU Kommissionen gør ifølge ham ikke nok til at bekæmpe menneskesmuglere. Han ser dog noget positivt i, at Kommissionen har opgivet obligatoriske kvoter.
“Set med første blik tyder alt på, at EU Kommissionen fortsat ikke forstår, at løsningen af illegal migration er at stoppe migranterne ved deres ankomst til Europa, siger han.
EU skal ifølge ham først og fremmest sørge for at beskytte sine grænser.
V4 landene vil ifølge Babis diskutere udspillet omkring organisering af tilbagesendelse af afviste asylansøgere og hvad det kommer til at indebære for landene, som afviser at tage imod migranter. V4 landene vil dog ifølge ham frem for alt forlange styrkelsen af bevogtningen af EUs ydre grænser.
Luxembourgs udenrigsminister Jean Asselborn sagde torsdag, at EU landene ikke skal afvise Kommissionens udspil. Det vil ifølge ham være “yderst ueuropæisk og ikke-solidarisk”. ota