”Illiberal takeover”, medierne i Centraleuropa

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/Tjekkiet/Ungarn/Slovakiet: Mediefriheden er sat under pres i både det ny og gamle Europa. Også ”medie capture”, oligarker og rigmænds overtagelse af medier, er et globalt fænomen. Den generelt voksende illibealisme med censur og pres mod medierne i kølvandet på den ny ”kolde krig” har sat sig sine spor.

I en interessant analyse i ”Visegrad Insight” giver Edit Zgut læseren et indblik i forholdene i de fire centraleuropæiske lande, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. For få uger siden greb de polske myndigheder ind over for TVN-journalisten Piotr Wacowski, der havde infiltreret og i den forbindelse bragt en reportage om en neo-nazistisk gruppe, der fejrede Hitlers fødselsdag i en skov i Polen.

Kanalen er amerikansk ejet, derfor reagerede den amerikanske ambassadør og myndighederne trak sig. Tidligere har myndighederne straffet samme kanal med en bøde for at bringe en ”biased” reportage fra en anti-regeringsdemonstration.

Alle Visegrad-landene, fortsætter Edit Zgut, forsøger i en eller anden udstrækning at øge regeringernes kontrol over medierne. Men det polske mediemarked er trods regeringens bestræbelser stadig ret pluralistisk. At myndighederne ikke er kommet igennem med et forslag om ”re-polonisere” flest mulige medier og at begrænse omfanget af udenlandske subsidier skyldes et stykke også pression fra amerikansk side.

I Slovakiet har der i 2018 i særlig grad været fokus på drabet på den kritiske journalist Ján Kuciak og hans kæreste. Kuciak var kendt for at afdække korruption og mangel på retssikkerhed. Drabet havde en forbindelse til den italienske mafias medvirken ved misbrug af EU-tilskudsmidler.

Politikere i Slovakiet har flere gange angrebet kritiske journalister. De har naturligvis ret til at forsvare sig mod anklager i medierne. Men ligefrem at kalde dem ”beskidte, anti-sslovakiske prostituerede” sådan som nu tidligere ministerpræsident Robert Fico gjorde det, er jo at gå meget langt, for at sige det pænt.

Det tjekkiske mediemarked har undergået store forandringer. Særlig fokus har der været på rigmanden Andrej Babis, Tjekkiets ministerpræsident. Investorer med forbindelse til Babis og hans firma Agrofert har opkøbt en stor del af de tyske aktier i tjekkiske medier, sidst med købet af German Bauer Medier i oktober 2018.

Indskrænkningerne i mediefriheden er helt afgjort nået længst i Ungarn. Her har Viktor Orbán – som USA’s præsident Donald Trump – betegnet Ungarns største medieportal som bærer af ”fake news”, ligesom anti-regering medier er blevet kaldt ”Soros propagandister”.

I Ungarn er oprettet et større højre-fløj mediekonglomerat, der indbefatter Hir TV, Echo TV, Origo.hu, Nemzeti Sport, Bors, Magyar Idok og Figyelo. Disse medier bliver favoriseret økonomisk, bl.a. via regeringens annonceringer, der typisk omgår de kritiske medier.

87 pct. af de penge der anvendes på annoncering går til de regeringsvenlige medier, skriver Edit Zgut. Andre medier må primært klare sig via flere abonnenter og pengeindsamlinger. Overtagelse af medier understøttes af ”Economic Competion Authority” og Medierådet. Overtagelserne har ofte fundet sted i samarbejde med oligarker med tætte forbindelser til Orbán.

Systemet i Polen derimod er klart mindre oligarkisk præget, også dette sætter grænser for regeringens muligheder. USA’s ambassade i Budapest og EU har ikke haft samme held til at påvirke myndighederne i Budapest som i Warszawa. ”Medie capture” er som nævnt et globalt fænomen, men det fremtræder forskelligt fra land til land.