Ideologisk krig i EU: Orbán i fuld gang med at forberede folkeafstemning om landets omstridte homolov

Illustrationsfoto: Pixabay

Ungarn: Den ungarske valgkommission vedtog fredag formulering af en række spørgsmål, den ungarske regering ønsker at stille ungarerne omkring den for nylig vedtagede homolov om seksuelle mindretal. Loven er blevet voldsomt kritiseret af EU, mens Orbán betegner striden som en “ideologisk krig” med EU, skriver Reuters.

Europa -Kommissionen har iværksat retssager mod Orbáns regering over loven, der trådte i kraft i juli. EK hævder, at loven er diskriminerende og modsiger de europæiske værdier for tolerance og frihed for den enkelte.

Orbáns mål er at afholde en folkeafstemning i begyndelsen af ​​næste år inden parlamentsvalget, hvor seks oppositionspartier for første gang stiller op samlet i håb om at vinde over Orbán.

Vælgerne bliver ved en folkeafstemningen spurgt, om de støtter undervisning uden forældrenes samtykke om seksuel orientering i skolerne. Om der bør promoveres vejledning omkring kønsskifte blandt børn, og om børn uden begrænsninger kan præsenteres for indhold, der kan påvirke deres seksuelle orientering. Desuden om kønsskifte bør være tilgængelig for børn. ota

Share This