Hvorfor føder polske kvinder så få børn?

Illustrationsfoto: Wikimedia Commons

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Det spørgsmål søger den polske sociolog Anna Gromada at besvare i et interview til ugeskriftet ”Polityka”. Især fire faktorer spiller en rolle: personlige forhold, arbejdsforhold, forholdet mellem den faktiske og den forventede materielle velstand samt kønsrollemønstrene i hjemmet. Polakkerne er, siger hun, måske nok i ord mere konservative end andre i Europa, men ikke i handling.

Hvert fjerde barn fødes i hvert fald uden for ægteskabet, endnu flere i den vestlige og nordvestlige del af landet. Lovgivningen gør bestemt heller ikke kvinder motiverede for at få børn. 83 pct. af dem der er alene med barnet/børnene får slet ikke del i børnetilskuddet (kaldt ”500+”). Der er 2.2 mio. enlige mødre i Polen, kun 330.000 enlige fædre. Og der er over 1 mio. barnløse par. De fattigste rammes særlig hårdt, når det gælder børneydelser eller mangel på samme.

Det bedste ville være, som i andre lande i Europa, fx Danmark, at give ensartede børneydelser pr. barn uanset indkomster og ægteforhold. De nuværende regler skaber en meget uhensigtsmæssig modsætning mellem karriere og forældreskab, de to ting harmonerer ikke. Det hjælper heller ikke, at regeringen har fjernet førskoleklassen (”børnehaveklassen” eller ”0’te klasse”) for de 6-årige.

Undersøgelser viser også, at kønsrollemønstrene også spiller en rolle for ønsket om at få (flere) børn. Er erfaringerne på hjemmefronten gode med hensyn til pasning og opdragelse af det første barn, stiger villigheden til at få nr. 2. Fødselstallet rammes også af de få muligheder, der er for at få barnet passet. I 71 pct. af de mindre byer i Polen er der slet ingen muligheder for at få barnet passet i de første tre år. For hele Polen er dækningen blot 10 pct. for pasning af børnene i de tre første år efter fødslen.

Regeringens nye boligprogram virker heller ikke fremmende på ønsket om at få (flere) børn. Regeringen har også skærpet lovgivningen for kunstig befrugtning (”reagensglasbørn”), hvilket rammer de barnløse. De vil gerne have børn, men ikke kan få det ”ad naturens vej”. Alt dette i forening betyder at der i Polen kun fødes 1.32 børn pr. kvinde, langt under målet om 2 børn. Polske kvinder i den fødedygtige alder bosiddende i fx Storbritannien har en langt højere fertilitet end kvinder i Polen. Den nuværende regering, slutter Anna Gromada, følger reelt en politik efter mottoet ”beskyttelse mod forandring” (”ochrona przed zmiana”): landdistrikterne skal beskyttes mod byerne, arbejderne beskyttes mod omkvalificering og børnene beskyttes mod (tidlig) skolegang og pasning.