Hvordan går det i Polen i 2018?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU                                  

Polen: Her omkring nytåret har der naturligvis været stort fokus på året 2018. Hvad sker der på den politiske scene? Skal vi tro de politiske kommentatorer, har især følgende otte emner/spørgsmål interesse:

1) Undgår Lov og Retfærdighedspartiet interne splittelse? Klarer Morawiecki skærene?

Sidst i 2016 fik Polen ny regeringschef, den hidtidige minister for økonomi og udvikling, Tadeusz Morawiecki afløste Beata Szydlo på posten. De store spørgsmål er: Vil skiftet på ministerpræsidentposten skabe mere ro i regeringssamarbejdet? Hvad med den stærkt kontroversielle forsvarsminister Antonin Macierewicz, vil han overleve en regeringsrokade? Og hvordan vil forholdet mellem partileder Jaroslaw Kaczynski, ministerpræsident Tadeusz Morawicki og præsident Andrzej Duda udvikle sig? Uenigheder de tre instanser imellem har før skabt alvorlige problemer.

2) Klarer regeringen presset fra EU og det internationale samfund?

EU’s pres mod Polen vil blive forstærket. Vil der kunne skabes et kompromis mellem regeringen i Warszawa og EU-kommissionen, sådan at Lissabon-traktatens paragraf 7 ikke bliver aktiveret? Vil Ungarn holde fast i det lovede veto mod, at sanktioner mod Polen bliver gennemført? En implementering af sanktioner mod Polen kræver enighed blandt alle lande i EU ud over Polen selv.

3) Hvordan klarer Lov og Retfærdighedspartiet lokalvalgene?

I november skal der afholdes lokalvalg. De imødeses med spænding, da det er første gang Lov og Retfærdighedspartiet bliver testet ved et valg siden sejren ved parlamentsvalget i 2015. I meningsmålingerne står oppositionen svagt på landsplan, men ved lokalvalgene vil Borgerplatformen formentlig klare sig godt i de store byer, her har Lov og Retfærdighedspartiet ikke opstillet markante kandidater til borgmesterposterne, det kan måske påvirke parlamentsvalget i 2019

4) Lykkes det oppositionen at skabe en fælles front mod regeringen?

Oppositionen arbejder på at skabe en fælles front – fælles kandidatlister – ved både lokalvalgene og ved parlamentsvalget i 2019. Det regnes for en nødvendighed for at kunne besejre Lov og Retfærdighedspartiet. Men især Borgerplatformen og partiet ”Moderne” (”Nowoczesna”) har haft svært ved at finde fælles fodslag. Partiet ”Moderne” har fået ny partileder, men det i sig selv gør det ikke lettere.

5) Kommer det til oprør nedefra, et ”polsk Maidan”?

Lige nu tyder ikke meget på, at regeringen i 2018 vil stå over for omfattende demonstrationer.  I hvert fald ikke demonstrationer, der som ”Maidan” i Ukraine i sig selv vil udgøre en trussel mod regeringens overlevelse. Meget afhænger dog af, at regeringen ikke finder det nødvendigt med upopulære økonomiske indgreb. Håbet er, at gode internationale konjunkturer og bedre skatteinddrivning vil være nok til at sikre staten tilstrækkeligt med indtægter til at finansiere udgiftskrævende reformer.

6) Hvordan kommer markeringen af 100-året for Polens selvstændighed til at forløbe?

I november vil Polen markere 100 året for statens (gen)oprettelse. Det vil bestemt ikke gå stille af. Regeringen vil søge at score politiske points, men kommer vi til at opleve flere moddemonstrationer og måske ekstreme nationalistiske manifestationer, der bliver endnu værre end dem, vi oplevede i 2017?

7) Hvordan udvikler Polens forhold til Ukraine sig?

Forholdet til Ukraine blev mere anspændt i 2017. De meget forskellige udlægninger af historien, især begivenhederne i det vestlige Ukraine under 2. verdenskrig og drabene på op mod 100.000 polakker er blevet udlagt forskelligt, nationalismen og dyrkelsen af UPA-OUN har haft godt fat i Ukraine. Den polske udenrigsminister Witold Waszczykowski har udtalt sig hårdt om Ukraine. Fyres han i forbindelse med januars regeringsrokade er der måske udsigt til en vis deeskalering af konflikten.

8) Hvordan håndterer Kaczynski ”Smolensk myten”, får han lukket emnet politisk?

Smolensk-katastrofen 10. april 2010 har været genstand for mange udlægninger. Regeringen tror ikke på de konklusioner, den officielle undersøgelse (Miller-rapporten) nåede frem til, troen på at attentat og en politisk sammensværgelse lå bag, har været udbredt i Lov og Retfærdighedspartiet. Den alternative kommission nedsat at Lov og Retfærdighedspartiet har dog ikke kunnet fremføre beviser. Måske vil Kaczynski lukke sagen, erklære, at ”vi måske aldrig finder hele sandheden”. At holde fast i sammensværgelsesteorier ser ikke ud til at appellere til mange ud over partiets hårde kerne.