Hvor står Scholz? Risikerer han at blive underløbet af baglandet, og kan CDU og FDP lokke De Grønne?

Af Michael Skovgaard

Tysk valg: Med kun fire dage til valget i Tyskland er der for alvor gang i spekulationerne om en kommende regering. Som vi tidligere har skrevet, bliver der næppe tale om en egentlig sejrherre, da alt afhænger af en kommende koalition, hvor der med al sandsynlighed skal tre partier til.

Søndag bragte tysk tv den sidste „triel“ mellem de tre kanslerkandidater fra henholdsvis CD/CSU, SPD og De Grønne. Ifølge målinger vandt Olaf Scholz fra SPD opgøret, men flere medier har undret sig over, at Annalena Baerbock medvirkede som potentiel kanslerkandidat. De Grønne er styrtdykket fra 28 procent i foråret til nu blot 15-17 procent, og hun er dermed uden reel chance for at blive kansler.

FDP ligger på 12-13 procent og ligner et parti, der kan afgøre valget, og AfD ligger ret konstant på 12 procent, men begge partier var ikke inviteret af de to store tv-stationer ARD og ZDF, som helt klart har De Grønne som kæledægge. En undersøgelse har vist, at flertallet af tyske journalister vælger De Grønne eller SPD, så det undrer vel egentlig ikke. 

Umiddelbart ser Olaf Scholz (SPD) ud til at blive den store stemmesluger med omkring 25 procent. Men det store problem er SPD‘s bagland, som ikke umiddelbart bakker ham op. Formanden Saskia Esken ligger væsentligt længere til venstre, og partibasen vil gerne regere med Die Linke, hvilket Scholz har afvist. Med andre ord har venstrefløjen hos SPD, som ikke nyder større opbakning blandt vælgerne generelt, brugt Olaf Scholz til at hive stemmer ind, da han fremstår som en moderat politiker og Merkels naturlige arvtager. 

Samme fløjkrig ser vi hos De Grønne, hvor Robert Habeck og Annalena Baerbock kan blive underløbet af partiets venstrefløj, som har ganske meget til fællees med både Die Linkes og SPD‘s venstrefløj. Det har været underspillet i valgkampen, hvor De Grønnes moderate fløj især i form af Robert Habeck også har formået at nedtone partiets venstrefløj, som grundlæggende er woke- og identitetspolitisik orienteret

Det betyder i praksis, at selve valgresultatet ikke er afgørende. Der er ingen såkaldt „sejrherre“. Det vil sige, at både Olaf Scholz (SPD) og Armin Laschet (CDU) kan blive den kommende kansler.

Scholz har tilkendegivet, at han ikke vil regere sammen med Die Linke, som er  imod NATO og det transatlantiske samarbejde generelt. Dermed indtager han en moderat socialdemokratisk position, som er årsagen til SPD‘s store fremgang. Partiet var helt i bund for et halvt års tid siden, hvor det lå på 14-15 procent. Nu spekulerer flere tyske medier i, at Scholz  kan risikere at blive underløbet af partibasen. Han blev ikke valgt som formand for partiet og har dermed ikke en fulde opbakning. Den ene formand Saskia Esken og næstformanden fra JUSO (Ungdomsafdelingen) Kevin Kühnert ligger væsentligt længere til venstre og vil gerne regere sammen med Die Linke og venstrefløjen hos De Grønne.

Det betyder i praksis, at SPD kan vælge at afsætte Scholz som kanslerkandidat, selv om han måtte vinde valget. Det kræver blot, at et flertal i den nye Forbundsdag vælger at pege på en fra SPD‘s partiledelse. Det vil i så fald blive Saskia Esken, som kan ende som ny kansler.

Olaf Scholz har mellem linjerne tilkendegivet, at han ønsker en hen over midten-regering med SPD, FDP og De Grønne. Den konstellation indebærer et problem for det liberale parti FDP, som hellere vil regere sammen med CDU og De Grønne. Her er det så afgørende, hvordan De Grønne vil forholde sig til det. De to spidskandidater Robert Habeck og Annalena Baerbock, som har markedsført De Grønne som et midterparti, er ikke afvisende, men igen lurer der her samme problem som hos SPD. Hvem har magten i de to partier, når det kommer til stykket? 

På den anden fløj er er heftig aktivitet i gang for at sikre en såkaldt Jamaica-koalition med CDU/CSU, FDI og De Grønne. Senest har CDU/CSU og FPD smidt den ultimative lokkemad ud, da man åbenbart vil tilbyde De Grønne posten som forbundspræsident i form af Kathrin Göring-Eckardt, hvis de vil gå med i en regering sammen med CDU/CSU og FDP. I så fald skal hun afløse Frank-Walter Steinmeier (SPD) som tysk statsovehoved. En ganske prestigefyldt post. 

Kor sagt er alt åbent i det tyske valg, som enten kan medføre et markant venstresving eller en form for status quo, hvis det skulle lykkes Merkels efterfølger Armin Laschet (CDU) at stable en regering på benene.

40 procent af tyskerne har endnu ikke besluttet, hvor de vil sætte deres kryds, og selv om SPD fører klart i målingerne, er det på ingen måde givet, at det ender sådan. Vi ved mere efter søndag og den kommende uge og fintællinger.