Hviderussisk skandale ved de Paralympiske Lege

Hviderusland

Hviderusland

Den hviderussiske delegation ved de Paralympiske Lege, der netop er startet i Rio, skabte en større skandale, da de under åbningsceremonien medbragte og fremviste et russisk flag.

Af Toke Møller Theilade

I solidaritet med de udelukkede russiske atleter fremviste den hviderussiske delegation ved de Paralympiske Leges åbningsceremoni, udover deres eget flag, også et russisk flag. Den Internationale Paralympiske Komité havde på forhånd forbudt denne gestus, hvorfor det russiske flag hurtigt blev konfiskeret.

Russiske RT har identificeret manden med flaget som Hvideruslands vice-sports og turist minister, Andrej Fomosjkin.

Adspurgt om aktionen udtalte Kreml talsmanden Dmitry Peskov ifølge RT: ”Det var en modig handling. Hvad de hviderussiske atleter gjorde er beundringsværdigt. Og vi sætter pris på denne solidaritetsgestus med vores atleter, der på uretfærdigvis fik frataget chancen for at deltage ved de Paralympiske Lege.”

På grund af udelukkelsen fra de Paralympiske Lege afholder Rusland i disse dage deres egne lege, hvor vinderne vil modtage de samme priser og præmier som ved de officielle lege.

 

Share This