Hvideruslands økonomi, hvor galt står det til?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Hviderusland: At Hviderusland er meget hårdt ramt økonomisk er velkendt. Men hvor hårdt? I et interessant interview i polske ”Newsweek” med Kamil Klysinski får vi nogle af svarene. Klysinski er analytiker ved det meget anerkendte polske Center for Øststudier (Osrodka Studiow Wschodnich, OSW).

Forventningen, siger han, er et fald på hele 10 pct. i landets bruttonationalprodukt (BNP) i 2022. Frem til august måned 2021 var der en stigning i BNP, men fra et meget lavt udgangspunkt. Inflationen er helt oppe på omkring de 10 pct. Uden for hovedstaden Minsk er indkomsterne nede på, hvad svarer til 200-300 dollar. Det svarer til et niveau omkring eller under fattigdomsgrænsen. Hovedårsagerne til den økonomiske nedtur er de vestlige økonomiske sanktioner samt følgerne af COVID-19 pandemien. Regeringen i Minsk gør deres bedste for at sløre de dystre økonomiske tal.

Lige efter den første corona bølge nød Hviderusland ellers godt af den økonomiske vækst globalt. Eksporten af møbler, cement, metalprodukter, træ og byggematerialer steg, men kun kortvarigt. Lagrene af usælgelige produkter er til gengæld vokset stærkt, ganske som det var tilfældet under den sovjetiske planøkonomi. Op til 2020 havde Hviderusland en stærkt voksende IT-sektor, men den er stærkt svækket. Før sanktionerne var den private sektor nået op på at bidrage med 25 pct. til landets samlede BNP.

Visumfriheden til vestlige lande blev øget. Nu, i takt med den tiltagende økonomiske krise har mange kvalificerede medarbejdere imidlertid forladt Hviderusland og søgt arbejde i EU-lande samt Ukraine. Lukasjenko har som svar på de vestlige sanktioner udstedt et dekret, der forbyder import fra lande, der indfører sanktioner. Men virkningerne af dekretet er naturligvis minimale. At føre hybridkrig via at formidle strømme af flygtninge fra Mellemøsten via Hviderusland til EU via de baltiske lande og især Polen har virket stærkere, men også det våben har vist at have sine begrænsninger.

Lukasjenko har desuden truet med at afbryde leverancerne af russisk gas via Hviderusland, men det tillader Putin (og Gazprom) ikke. EU’s sanktioner, siger Klysinski, har indtil nu mest ramt eksporten af olieprodukter, der typisk er blevet solgt på spotmarkederne i London og Rotterdam. Olieprodukter bliver stort set kun solgt til Ukraine. De amerikanske sanktioner har mest ramt den hviderussiske eksport af gødning. Hviderusland har også solgt gødning produkter til Brasilien, Indien og Kina via baltiske havne, men det er ikke længere muligt.

Virkningerne af sanktionerne mærkes også når det gælder gældsætning, den er i år vokset med 2-3 mia. dollar. To store raffinaderier, i Mozyrz og Novopolock er lukket.  De økonomiske vanskeligheder har ført til endnu større afhængighed af Rusland. Der har været forhandlet om en tættere union og indgået 28 forskellige programmer, men de er ikke i praksis særlig vidtgående. Det tættere militære samarbejde med en forøgelse af tilstedeværelse af russiske tropper på hviderussisk territorium er mere iøjnefaldende. Spørgsmålet er, hvor længe og hvor meget Moskva vil og kan støtte Hviderusland. I forvejen bruger Rusland mellem 7 og 8 mia. dollar om året i støtte til de oprørskontrollerede områder i øst-Ukraine (Donbas) og på Krim, som Rusland annekterede tilbage i 2014.