Ad

Hviderusland, økonomisk status og fremtiden

          

Hovedgaden i Minsk, Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Hviderusland: Formentlig er Aleksander Lukasjenko inden længe fortid som præsident i Hviderusland – og det efter ikke mindre end 26 år ved magten. Men én ting er at fjerne en diktator, en helt anden at skabe stabilitet og få opbygget et funktionelt demokrati og en sundere økonomi. Erfaringerne fra tidligere regimeskift viser, at økonomien bliver meget afgørende.

I en interessant analyse for det polske ”Newsweek” (37.2020) gør Milsoz Weglewski status. Tre faktorer er særlig vigtige, siges det, de russiske subsidier med kunstigt lave priser på import af energi, udviklingen af IT sektoren samt gennemførelse af reformer til effektivisering af økonomien generelt.

Raffinaderierne i Mozyr og Novopolock har produceret olieprodukter med olie indkøbt til 20 pct. under markedsprisen. Den petrokemiske industri har været og er stadig en nøglefaktor i den hviderussiske økonomi. Men corona pandemien har formindsket den vigtige eksport af eksempelvis gødning, landbrugsprodukter, træ, maskiner og transportudstyr.

Ruslands villighed til fortsat at understøtte den hviderussiske økonomi har været dalende. Udenrigshandelen er meget vigtig. Den står for godt 40 pct. af landets samlede nationalprodukt (BNP), men forventes at falde med 6 pct. i 2020. 80 pct. af industrivirksomhederne er statsejede og 90 pct. af landbruget kollektiviseret. Den statslige sektor udgør således stadig 75 pct. af det samlede BNP. En del virksomheder overlever kun med statsstøtte. De fleste uddannelser er møntet på job i den statslige sektor. Den udvikling har kendetegnet alle årene under Lukasjenko.

I de allerførste år under Lukasjenko var den økonomiske vækst høj, mellem 5 og 7 pct. om året, men siden årtusindeskiftet har væksten i gennemsnit været på kun 1 pct. og med minusvækst over de sidste år. Ud over præferencepriser på olie og gas og gunstige toldsatser har Rusland ydet gunstige kreditter til Hviderusland. Den Internationale Valutafond (IMF) har anslået værdien af russiske subsidier til ikke mindre end 100 mia. dollar for perioden 2005 til 2016. 

Udviklingen på serviceområdet har været noget anderledes. Her udgør den private sektor 70 pct.. Det drejer sig fx om kosmetik, frisørvirksomhed, turisme og hotelvirksomhed. Kvaliteten af serviceydelserne er tæt på det europæiske niveau, hedder det i Weglewski’s analyse. ”E-commerce” er vokset støt. Hviderusserne har ikke haft problemer med at købe via internettet, her er det kinesiske AliExpress yderst populær. Langt størstedelen af betalingerne sker med kort, derved formindskes den sorte økonomi.

Helt tilbage i 2005 begyndte Lukasjenko at satse på IT-sektoren med anlæg fx af Dolina Krzemova og Minsk parken for højteknologi (PWT). Her finder vi virksomheder som Viber og Wargaming, oprettet af programmøren Viktor Kislyj. Wargaming alene har 5.000 ansatte og en omsætning på over 2 mia. dollar. Under de folkelige protester mod Lukasjeno’s regime udsendte cheferne for flere store IT, virksomheder, herunder Wargaming, en opfordring til myndighederne til at afstå fra brug af vold. IT sektoren er således et ”andet ben” i en ellers nedslidt statskontrolleret økonomi. 

IT sektoren udgør 7 pct. af det samlede BNP, mere end landbrug og byggeri. IT-sektorens eksport går mest til vestlige lande og er over årene vokset med 40 pct. svarende til 1.5 mia. dollar. Indtægterne i IT sektoren er høje, i snit svarende til ca. 12.000 danske kroner om måneden eller langt over landgennemsnittet. Alt dette ændrer ikke ved, at den hviderussiske økonomi vil stå over for store udfordringer.

Vi har set lavere fødselstal og øget udvandring. Over de sidste 5 år er indbyggertallet faldet med hele 8 pct. Særlig dramatisk er virksomhedernes gæld, i 2019 var den højere end det samlede nationalprodukt (BNP). Også statsgælden er vokset, i 2020 skal der afdrages 3.4 mia. dollar, heraf er 2/3 gæld til udlandet. Agenturet Fitch mener, at Hviderusland over de næste 5 år kommer til at betale 10 mia. mere for olie og gas. Valutareserverne er allerede halveret. Kort sagt, en ny post-Lukasjenko regering og præsident vil stå ansigt til ansigt med store økonomiske udfordringer. Som fremgået, ikke alt er håbløst, fx inden for IT og service. Men privatiseringer og overgang til markedsøkonomi kan skabe mere arbejdsløshed og ulighed med fare for social uro, sådan som vi har oplevet det i flere SNG- lande.