Hvem står bag attentatet på separatistleder i Donetsk?

Alexander Zakhartjenko FotoSouth Front

Ukraine: Mordet på den prorussiske separatistleder Alexander Zakhartjenko fredag aften i Donetsk og hvem der står bag attantatet bliver lørdag omtalt i både russiske og ukrainske medier.

Attentatet skete på en restaurant tilhørende chefen for Zakhartjenkos bodyguards og dermed sikkerhedsmæssigt under separatisternes kontrol. Ifølge russiske Kommersant er det svært at forestille sig, at bomben som dræbte Zakhartjenko kunne være blevet placeret på restauranten uden hjælp fra nogle af separatisterne.

Rusland og Donetsk separatisterne har dog beskyldt Ukraine for at stå bag mordet på Zakhartjenko.

”Der er grunde til at tro, at det er Kijev, der står bag mordet på Zakhartjenko, siger talsmand for det russiske udenrigsministerium Marija Zakharova.

”I stedet for at overholde Minsk aftalerne og forsøge at finde en vej til løsning af konflikten, udfører krigsentusiasterne fra Kijev et scenarium, som forværrer situationen i regionen, tilføjer hun.

Ukraine afviser, at være involveret i Zakhartjenkos mord. Ifølge Kijev er mordet på Zakhartjenko et resultat af et internt opgør hos separatisterne.

”Det russiske udenrigsministeriums russiske ministeriums lynreaktion på Zakharchenko’s mord vidner om Ruslands forsøg på at dække over deres egne marionetter, som landet støtter og finansierer, siger talsmand for Ukraine udenrigsministerium Mariana Betsa til Unian. ota

Share This