Hvem har udgravet tunneller på Ungarns grænse? Ikke migranter, siger tidligere politiker
Ungarn: Zoltan Szabó, tidligere medlem af det ungarske parlament for Den Demokratiske Koalition og matematiker af profession, sætter spørgsmålstegn ved den ungarske regerings meddelelse om fundet af to tunneller på den ungarsk-serbiske grænse, som angiveligt blev gravet af migranterne og skulle bruges på deres flugt til Europa.
Szabó som er matematiker og peger på, at det er umuligt at grave en tunnel, som kræver overflytning af 20 tons jord uden at blive opdaget af grænsevagterne. Tunnellerne var desuden så smalle, at kun et menneske kunne arbejde inde i tunnellen. Det vil ifølge Szabó tage mindst en måneds arbejde at udgrave sådan en tunnel. Zoltan Szabó beskylder den ungarske regering og medierne for, at bevare frygten for migration hos befolkningen.
Det ungarske politi afviser. Grænsepolitiet havde ikke opdaget tunnellerne tidligere på grund af det bakkede landskab i området omkring grænsen. Overskydende jord blev ifølge politiet læsset i en vandkanal og derfor ikke er blevet opdaget tidligere. Ifølge politiet er der ingen tvivl om, at det er migranter, der står bag tunnellerne. ota