Ad

Hvad tænker ungarerne om Orbáns styring af landet?

Ungarns hovedstad Budapest Foto. Ota Tiefenböck

Ungarn: En omfattende undersøgelse af borgernes tilfredshed med 10 års regering under Orbán og Fidesz blev offentliggjort i Ungarn. De fleste ungarere betragter det dårlige sundhedsvæsen som et problem for landet, mens de, inklusive oppositionsvælgere, sætter pris på statsstøtten af børnefamilier og måden migrationskrisen blev løst på. Undersøgelsen blev udarbejdet af virksomheden Policy solutions sammen med det sociologiske agentur Závecz.

Det første undersøgelsen fokuserer på er de positive tiltag de sidste 10 års. Respondenterne blev bedt om at nævne de tre største forbedringer under Orbans regering. 57% af dem fremhævede familiestøtte, 45% forsvar mod migration og 35% reducerede energipriser. Når det gælder negativer, nævner 56% et dårligt sundhedssystem, 34% ser overdreven ulighed som et problem, mens 31% ser en dårlig behandling af medarbejdere som et problem. Kun 11% anfører blandt de tre største problemer at “Ungarn ikke længere er et demokrati.”

Blandt Fidesz-vælgere er det mest positive stop af indvandring, og først derefter familiepolitik. De mest almindelige problemer, der bliver nævnt, er ulighed, provinsens tilstand og korruption. Blandt vælgerne fra andre partier er det værd at bemærke, at vælgerne fra nogle oppositionspartier (venstreorienterede Demokratisk Koalition (DK) eller Jobbik) ser regeringens støtte til sport som noget positivt. Begge partier kritiserer regeringens sportsstøtte som spild af penge. Vælgerne af MSZP og Párbeszéd (Dialog) ser migrationspolitikken som det mest positive. Begge disse partier støtter ellers idéen om asyl til flygtninge.

Overordnet set mener 43% af de adspurgte, at Ungarn er i en værre situation end for ti år siden, ifølge 30% i en bedre og ifølge 25% i samme situation. To tredjedele af Orbans vælgere ser dagens situation som bedre, mens vælgere fra oppositionspartierne ser landets nuværende situation som værre. DK-vælgere skiller sig mest ud, Ungarn er i forværret tilstand for 85% af dem. Det samlede høje antal pessimister kan således delvis tilskrives de stærkt negative stemninger hos oppositionsvælgere, som praktisk talt ikke har været repræsenteret i vigtige stillinger i de sidste 10 år. Det er også interessant, at der er et stort antal utilfredse blandt de ubesluttede vælgere – hvilket synes at indikere, at oppositionen ikke er i stand til at vende frustration fra store grupper til stemmer ved valget.

Ifølge halvdelen af ​​ungarerne er niveauet af demokratiet forværret i de sidste 10 år. Igen er denne følelse herskende blandt oppositionsvælgere. Men også hos 16% af Fidesz-vælgerne. Dvs. at der er en mindre gruppe, der vælger det regerende parti, selvom det ifølge gruppen medfører en reduktion af demokratiet. 48% af de adspurgte er enige i udsagnet “der er demokrati i Ungarn” og 47% er uenige. Det er vigtigt samtidig at huske, at kun 11% betragter truslen mod demokratiet som et af de tre mest alvorlige problemer. Dette kan fortolkes på to måder: Oppositionsvælgerne er vant til at sige, at der ikke er noget demokrati i Ungarn, men ikke mener det for alvor. Eller de ikke anser det for at være vigtigt, om systemet er demokratisk.

En anden afgrænset forskel ses i opfattelsen af ​​pressefriheden. Ifølge 82% af Fidesz-vælgerne er det forbedret eller forblevet det samme, mens oppositionsvælgerne mener, at pressen er mindre fri, i intervallet er 68-84% for de forskellige partier.

Meget interessante er udtalelserne om, hvorvidt det stadig er muligt at udskifte Orbán’s regering på en demokratisk måde, ved et valg. Ifølge 48% af Fidesz-vælgerne, nej, ifølge 39%, ja. Hos oppositionen er der overvægt for at Orbáns regering kan væltes ved et valg, mest hos DK vælgerne ledet af den tidligere premierminister Gyurcsány, hvor 43% af vælgerne, tror på at det er muligt at vælte regeringen ved et valg.

Det skal her bemærkes, at folk i mange udøvende stillinger udnævnes for mere end 4 år, så et valg ikke vil kunne føre til en fuldstændig revision af den nuværende system med det samme. Men det kunne selvfølgelig skabe regeringsskift og flertal i parlamentet.

Undersøgelsen blev gennemført inden godkendelsen af bemyndigelsesloven og er baseret på svar fra 1.000 mennesker, repræsentative med hensyn til alder, uddannelse, køn og bopælstype.