Hvad sker der i Ukraine – dagens opdatering for mandag den 5. august

Af Jens Alstrup

Kyiv: Tre luftalarmer i dette døgn i Kyiv, uden nogen observerede nedslag. Det forekommer, at der fortsat er hårde kampe mange steder og russerne er igen rykket en lille smule tættere på Bakhmut og ukrainerne er rykket noget mere mod Izium, nord for Sloviansk.


Her kan I se Denys Davydovs video om dagens kampe


Artilleriangrebene har igen aftaget. På det ene kort med beskrivelser, er der virkeligt mange især russiske artilleriangreb på og bag de ukrainske linjer, men på et kort med NASA’s data for det, er det relativt beskedent i intensitet.
Der har været ændringer for selve frontlinjen. Ukrainerne er avanceret ganske pænt, 8 km. mod Izium, som kontrollerer hovedvejen mellem Kharkiv og Sloviansk. Til gengæld har russerne igen rykket ganske lidt frem om Bakhmut. Intet af dette er for nærværende særligt afgørende, for så vidt det handler om bevægelserne isoleret til. Det er det russiske forsøg på at omringe de ukrainske stillinger i Avdiivka, som ligger meget tæt på byen Donetsk, men det blev slået pænt tilbage i dag.
Alt i alt er ukrainerne på fremrykning, men jeg tror ikke på, at det er den nye, store offensiv. Denys mener, at den ukrainske offensiv ved Kherson er aflyst, og den i stedet for sker ved Izium. Jeg vil stadig holde på, at den første ukrainske offensiv, vil være beregnet på at tage Kherson tilbage, men sandt er, at fronten i lang tid, kun har rykket sig i nogle små skridt frem og tilbage.


DAGENS STØRSTE NYHED
Amnesty International har udgivet en rapport, som er meget kritisk overfor den ukrainske krigsførelse. Mine artikler skal ikke være en daglig opdatering, som dette. Her prøver jeg at være hurtig, hurtigere end de fleste medier, hvad der til gengæld giver nogle fejl af og til, som jeg retter løbende. Artiklerne derimod, bliver ikke dagsaktuelle, men til gengæld grundigt opdateret og tjekket.
Amnestys rapport, hvor de konkluderer, at Ukraine har benyttet civile installationer som skjold mod russiske angreb, blev ikke gennemset af deres ukrainske afdeling. I det hele taget, kan jeg ikke lade være med at tænke, at dette er russiske oplysninger. Det glæder mig, at flere af Amnestys topfolk, tager afstand fra rapporten, og deres ukrainske forkvinde, er gået af i dag i protest. Free Russia Foundation, har også taget afstand fra rapporten.
Det her, ser ud til at være en ny ”Navalnij”, hvor Amnesty går helt galt i byen, og må trække det tilbage, alt i mens Kreml slet ikke kan få armene ned af bar glæde. Tilbagetrækningen betyder intet. Skaden er sket, og Kreml citerer det igen og igen. Det vil de også gøre med denne.


REPORTAGEREJSE I UKRAINE
Jeg er nået til Kyiv og alt er roligt her. Sådan da, for der har indenfor dette døgn, været 3 luftalarmer. Men intet ser ud til at have ramt byen.
Jeg takker meget for jeres støtte til indsamlingen og håber på jeres fortsatte støtte. F.eks. kan I dele mine næsten daglige opdateringer og artikler, når de kommer. Den første er på vej.

Share This