Hvad er putinisme?

Rusland præsident Vladimir Putin Foto: Kremlin

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Hvad står ”putinisme” for? Er Putin populist eller blot en autokrat? Hvilke ligheder og forskelle finder vi mellem ledere som Putin, Erdogan, Trump og Orbán? I det polske ”Gazeta Wyborcza” (14.-15.7.18) og det tyske ”Russland-Analysen” (6.7.18) giver Vladislav Inoziemtjev og Lilya Budraiskis deres bud på svarene. Inoziemtjev skelner mellem putinisme indadtil, i Rusland selv og udadtil, forstået som Ruslands forhold til omverdenen. Især følgende egenskaber falder i øjnene:

• Proportionerne. Rusland er i dag ikke en global aktør sådan som i tiden under Sovjetunionen. Økonomien er på blot en tiendedel af den amerikanske, Ruslands hær kan påvirke og måske angribe nabostater, som set i Georgien og over for Ukraine, men slet ikke som før globalt. Teknologisk er Rusland meget tilbagestående, importerer mellem 70 og 95 pct. af den mest moderne teknologi. Siden 2009 har USA udfordret Rusland som eksportør af naturgas (LNG).
• Indadtil står staten højere end ”folket”, satsning på afpolitisering og den stærke stat. Ses også i Ungarn og Tyrkiet
• Modstand mod og frygt for oprør nede fra, den holdning genfinder vi hos Orbán og Erdogan
• Konservativ og traditionalistisk ideologi med brug af historiepolitik og kristen moral i symbiose med uortodoks økonomisk politik og neoliberalisme (kommercialisering, sociale nedskæringer)
• Afvisning af det klassiske liberale demokrati og magtens tredeling, valg betragtes mest som folkeafstemninger, der legitimiterer status quo og støtter landets leder, den siddende præsident. Grundsynspunktet genfinder vi i Ungarn og Tyrkiet. Men umuligt at realisere i USA.
• Flertallet har ret til at styre over samfundet, mindretallene, politiske, etniske, seksuelle skal under/indordne sig. Den holdning genfinder vi i høj grad også i Ungarn under ”orbanismen”
• Udadtil ønsker Putin som Trump at gøre sit land ”stort igen”, forlanger omverdenens respekt og inddragelse af Rusland i vigtige internationale spørgsmål, uanset tab af supermagtsstatus
• Trumps åbning på over for Rusland hilses velkommen. Trumps ”deal-politik” har høj status
• Ønsket om tilbagevenden til den tid, hvor store spørgsmål afgøres på stormagts/supermagtsplanet. Både Trump og Putin ønsker mindre mangt til Europa/EU.
• Suverænitet og nationalstater vægtes højt, indblanding ude fra afvises. Ruslands love mod udenlandske agenter finder genfinder vi også i Ungarn (”Soros-lovene”) og ikke kun her.

Som sagt af Inoziemtjev, Putin og Rusland er ”sexy” – i Trumps USA og i Europa, og ikke kun Ungarn.