Ad

Høje prisstigninger i Polen. Hvorfor?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Mateusz Morawiecki, Polens ministerpræsident, har ofte peget på de gode udsigter for den polske økonomi. Det lykkedes et vist stykke i valgkampen op til parlamentsvalget i oktober sidste år. Men det er blevet sværere her op til præsidentvalget i maj. Et af de store problemer er de høje prisstigninger.

I januar i år var de på 4.4 pct., det højeste i 8 år, langt over EU-gennemsnittet, og kun overgået af Ungarn (4.7 pct.). Hvad er årsagen? Malgorzata Starczewska-Krzysztoszek, økonom ved Warszawa universitet, søger i et interview i ugeskriftet ”Polityka” (10.2020) at give de rigtige svar.

Èn årsag, siger hun, er den forhøjede beskatning af virksomhederne. Regeringen skal have penge til at finansiere de stigende sociale overførsler, herunder børnebidragene (”500+”) og pensionerne, og de penge hentes fortrinsvist via øget beskatning af virksomhederne. Og virksomhederne har ikke andre muligheder for at få dækket udgifterne end gennem prisstigninger at kaste byrden over på forbrugerne i form af højere priser.

Virksomhederne er i forvejen ramt af store prisstigninger på elforbruget. Generelt bruger virksomhederne for få penge på forskning og produktudvikling. Også det skader konkurrenceevnen. En anden årsag til prisstigningerne er forhøjelsen af minimumslønnen med 16 pct., det rammer især de mindre virksomheder. En tredje årsag er, at pensionsalderen er blevet nedsat, hvilket nedsætter udbuddet af arbejdskraft, hvilket betyder øget lønpres. De højere børneydelser har også fået en del kvinder til at fravælge arbejdsmarkedet.

Oven i dette kommer stærkt stigende priser på fødevarer, i januar på 6.7 pct. i forhold til året før. Priserne på grøntsager er steget med ikke mindre end 20 pct., også det rammer befolkningen hårdt. Hovedårsagerne er klimatiske, tørkeperioderne. At energipriserne lige nu er dalende skulle i sig selv betyde lavere priser, men det forhold at olie og gas sælges primært af statslige monopoler som Orlen og Lotos, betyder at de lavere priser ikke kommer forbrugerne til gode. De stigende boligpriser har også betydning. Prisstigningerne på boliger rammer i unge, der motiveres for at rejse til udlandet. At verden er ramt af recession på grund af corona virus gør det ikke bedre.

Regeringen har ikke, som før, økonomisk råderum til at ”købe” sig til vælgere gennem at sætte de sociale ydelser yderligere op. Det var tilfældet før parlamentsvalget, men umuligt i dag. Om de høje prisstigninger vil skade Andrzej Duda ved præsidentvalget i maj er svært at sige. Oppositionen, Borgerplatformen, Venstreblokken og ”Bondepartiet-Kukiz 15” har over de sidste uger afholdt deres valgkonventer og for alvor påbegyndt deres valgkampe. 

Kandidaterne, Malgorzata Kidawa-Blonska, Robert Biedron, Wladislaw Kosiniak-Kamysz har slået på problemerne inden for sundhedsvæsnet, boligforholdene, klima og naturligvis på regeringens og Dudas indgreb på retsområdet.

Oppositionen er i et dilemma. I hvor høj grad skal kandidaterne kæmpe indbyrdes? I anden valgrunde skal oppositionen stå samlet, ellers er det umuligt at slå Andrzej Duda, den siddende præsident. Umuligt er det ikke, for det lykkedes meget godt ved valget til Senatet, hvor oppositionen stod samlet i anden valgrunde. Som her ved præsidentvalget skulle kandidaterne igennem anden valgrunde, hvis ingen kandidat fik over 50 pct. af stemmerne i første. Resultatet blev, at ”Forenet Højre” med lov og Retfærdighedspartiet som det største parti mistede flertallet i Senatet.