Helte-fortet på grænsen til EU

På grænsen mellem Hviderusland og Polen ligger Brest. I 1941 lå byen også på grænsen, dengang mellem Sovjetunionen og Det Tredje Rige. Fortet og dets forsvarere var derfor blandt de første der blev angrebet, da tyskerne indledte Operation Barbarossa i juni 1941. Hvad der fulgte gav Brest heltestatus.

 Af Jimmy Munk Larsen

 Hviderusland: Alle lande dyrker deres historie. De mørkeste tider er ofte dem vi dyrker mest, fordi det er dem, der har defineret os som nation. Sådan er det i Danmark og sådan er det i Hviderusland.

På grænsen mellem Hviderusland og Polen ligger der et russisk fort fra 1800-tallet. Tidligere lå der et gammelt slot. Det var dengang Brest hørte til den Polsk-Litauiske Realunion, der i en periode af 1600-tallet var Europas geografisk største stat. Da slottet brændte, begyndte Rusland i 1833 opførelsen af Brest-Litovsk-fortet, som det nuværende fort oprindeligt hed. I 1938 begyndte de første udgravninger at finde sted i fortet, men de blev snart indstillet grundet udbruddet af 2. Verdenskrig i 1939.

Klokken 04:15 (Minsk-tid) natten mellem lørdag 21. og søndag 22. juni 1941 lancerede Tyskland angrebet på Sovjetunionen. Over tre millioner tyske tropper – plus en halv million rumænere, ungarere, slovakker, kroater og italienere – angreb Sovjetunionen, der var dårligt forberedt, og bl.a. savnede ledelse og erfaring i Den Røde Hær, hvor Stalin kort forinden havde renset ud. Derudover var Finland allieret med Tyskland og tog del i angrebet, der også støttedes af en enhed af spanske falangister, ligesom der senere kom nordiske enheder.

I Brest var der 3.500 soldater fra Den Røde Hær og grænsevagter fra NKVD (det senere KGB), som kom til at stå overfor 20.000 Wehrmacht-tropper. Efter en uge betragtedes fortet som værende nedkæmpet, og frontlinjen rykkedes mod øst. Ikke desto mindre var der stadig sovjetiske tropper i fortet, som angreb tyskerne. De gemte sig under jorden i kasematterne i citadellet fra det gamle slot. Kampene fortsatte helt frem til august, og da Hitler og Mussolini den 8. august besøgte fortet, var sikkerheden massiv, af frygt for, at der stadig skulle være russere i fortet.

I de sidste dage af modstanden ridsede nogle af forsvarerne inskriptioner ind i væggene. Én af dem lyder: “Jeg er ved at dø, men jeg vil ikke overgive mig! Farvel Moderland. 20.VII.41” Datoen følger den julianske kalender, og der er derfor tale om den 3. august, jævnfør den gregorianske kalender. Heltene fra Brest markeres hvert år mellem 9. maj og 22. juni, hvor Den Store Fædrelandskrig markeres i Rusland og

Hviderusland.

Vil du se fortet i Brest med dine egne øjne, skal du stå tidligt op – bogstaveligt talt. Toget fra Minsk tager over fire timer, men kører til gengæld som et schweizisk urværk. Ved ankomst i Brest kan du tage en taxa til fortet – eller gå, som jeg valgte at gøre. Allerede på afstand kan du se at fortet er noget helt særligt for hviderusserne – mindesmærkerne rager langt op i horisonten. Der er fri entré og livlig aktivitet, hvis du besøger fortet i maj eller juni.

Blandt fortets karakteristika er Courage-monumentet, der er bygget i klassisk sovjet-realistisk stil, og forestiller en soldat. I 2014 endte CNN i en regulær shitstorm, da de havde Courage med på en liste over verdens grimmeste monumenter. Det vakte stor bestyrtelse i Hviderusland og Rusland, og sagen endte med at CNN undskyldte og trak historien tilbage.

Befinder du dig i Minsk, og kan du ikke få nok af Den Store Fædrelandskrig, kan det anbefales at besøge Museet for Den Store Fædrelandskrig, som formidler 2. Verdenskrig fra en sovjetisk vinkel. Udstillingen er imponerende, og udover Hviderussisk og Russisk formidles den også på Engelsk, så alle kan være med.

I februar 2017 indførte Hviderusland fem dages visumfrihed for borgere fra en lang række nationer, herunder Danmark, hvilket har gjort det betydeligt nemmere at besøge landet end tidligere.