Ad

Helsingfors som topmøde-by

Helsinki Foto: Mikko Paananen

 

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/Finland/USA: Den 16. juli er det fjerde gang siden 2. verdenskrig, at Helsingfors er værtsby for et vigtigt “high profile” topmøde, denne gang mellem USAs Donald Trump og Ruslands Vladimir Putin.

At Helsingfors er valgt er således ikke en tilfældighed. Tilbage i 1948 underskrev Finland en aftale med Sovjetunionen, der gav stødet til det der siden er blevet kaldt “finlandisering”. Finland blev alliancefrit, det betød begrænsninger i den udenrigspolitiske handlefrihed, men landet kunne indføre markedsøkonomi og opnå vestlig levestandard.

Finland havde under den gamle kolde krig således en interesse i den størst mulige afspænding og dialog supermagterne imellem, og Helsingfors blev et sted, hvor både USA og Sovjetunionen var villig til at mødes.

Særlig skelsættende var underskrivelsen af Helsinki-slutakten i 1975, som åbnede op for ikke alene dialog på topniveau, men også på civilsamfundsplanet og således stærkt bidrog til den proces, der kulminerede i 1989 med Berlin-murens fald.  Ronald Reagan lagde ikke tilfældigt i 1988 vejen forbi Helsingfors på vej til forhandlinger i Moskva.

I 1990 mødtes George Bush og Michael Gorbatjov i Helsingfors for bla. at drøfte Irak. I 1997 drøftede Clinton og Jeltsin spørgsmålet om NATOs udvidelse, også i Helsingfors.

Trods det anspændte forhold mellem Rusland og de nordiske lande i dag, har finnerne stadig et “brobygger-gen” i sig. På topmødet den 16.juli er Ukraine, Syrien og cyberkrig givetvis højt på dagsordenen. Om mødet munder ud i konkrete aftaler er nok tvivlsomt.