Ad

Har du hørt om bobos? Måske kender du nogen i din omgangskreds?

Svært at finde en illustration til en bobo uden at være personlig Foto: Pixabay

Af Ota Tiefenböck

Debat: Bobos? Hvad for noget? Hvem er bobos?

Ifølge den franske geograf Christophe Guilluy er bobos tilhængere af det absolut åbne samfund. De udstiller deres altruisme for andre og taler om hvor givende forskellighed og kontakt med andre er for os. De lever især i storbyerne, hvor finansielle institutioner, medierne og den politiske magt er koncentreret. Det er nemlig deres arbejdspladser.

Hovedparten af dem er venstreorienterede, ganske få er højreorienterede. Fælles for dem begge er, at de har en positiv holdning til globalisering, multikulturalisme og udbredt deregulering af samfundet. Økonomisk og kulturel liberalisme er nemlig givende for os, mener de.

Problemet er, at bobos overbevisning som regel ikke korresponderer med deres handlinger. Bobos bor nemlig som regel i lukrative kvarterer, hvor ejendomspriserne er så høje, at lavere sociale klasser ikke har en chance. De sender deres børn i private skoler. De taler om berigelsen af at omgås andre, som er anderledes, men som regel arbejder og bevæger de sig kun blandt “deres egne”. Altså lige bortset fra deres filippinske eller østeuropæiske rengøringshjælp i deres hjem, de har jo for travlt til at gøre rent selv. Og de tjenere, som betjener dem på de etniske restauranter, de elsker at opsøge.

Sådan skriver den tjekkiske sociolog Jan Keller om vores tids priviligerede gruppe mennesker, som den amerikanske journalist David Brooks og efterfølgende den franske geograf Christophe Guilluy beskriver i deres værker, som bobos.

Ordet bobo stammer fra David Brooks og er en forkortelse af “borgeois-boheme”. Den øverste gruppe af mellemklassen, som har forenet hippies rebelske tankegang fra 1960`erne med yuppier mentalitet fra 1980`erne, orienteret på at tjene penge. De er ikke så rige, som den øverste del af samfundet, men har som regel et yderst velbetalt arbejde i finansinstitutionerne, højere uddannelsesinstitutioner, i medierne eller arbejder med it. Bobos er dog ikke så altruistiske som de gør sig selv til.

“De personificerer en særlig symbiose af at rage til sig og en venstreorienteret kontrakultur fra 1960`erne, skriver Christophe Guilluy.

Migration fra fattige lande til det rige Vesteuropa fungerer nemlig ifølge Christophe Guilluy på samme måde som outsourcing fra rige til fattige lande. Udflygtning af arbejdspladser fra rige lande til fattige lande er i praksis det samme som migration til Vesteuropa og giver mulighed for lavere pris for service. Bobos, som ikke er så rige som den øverste del af samfundet, kan derfor leve i komfort, og samtidig udstille deres progressive tankegang for andre. 

Bobos er ifølge Guilluy det nye borgerskab, som i sin grundsubstans ikke afskiller sig fra tidligere tiders borgerskaber. I følge ham er både det nye og det gamle borgerskab baseret på udnyttelse af fattige. Multikulturalisme giver ifølge Guilluy desuden mulighed for at skjule grundsubstansen i disse forhold.

Den globaliserede økonomi i Europa består ifølge Guilluy af rigtig godt betalte økonomiske, juridiske, mediale m.m. eksperter på den ene side og dårligt betalte arbejdere og migranter, som betjener dem på den anden. Under disse forhold giver retorikken om åbenhed mod alle og hele verden desuden mulighed for at diskvalificere alle, som kunne finde på at protestere imod en stigende ulighed og social polarisering.

Kritikkerne af det eksisterende bliver øjeblikkeligt beskyldt for racisme, xenofobi og tilbøjeligheder til fascisme. Social ulighed bliver skjult og erstattet med emnet om en kulturel forskellighed. Denne giver de øverste samfundsgrupper mulighed for at skjule deres sociale herredømme i den kulturelle åbenheds sprog og udstille deres moralske kvaliteter. Denne strategi er attraktiv også fordi migranterne ikke sætter spørgsmålstegn ved denne gruppes dominans i samfundet, skriver altså Guilluy.

Måske kender du selv nogle bobos, uden at være klar over det? Christophe Guilluy beskriver især bobos i Frankrig, men bobos er også aktive i Danmark og København, skriver lektor emeritus og historiker Henrik Jensen fra RUC i et debatindlæg i JP. Her kaldes de “den kreative klasse og sidder som enhedsliste, alternative og radikale i Borgerrepræsentationen.”

Kommentarer