Hærværk mod Konev statue i Prag skaber vrede i Rusland

Foto: Prag 6

Rusland/Tjekkiet: Ruslands udenrigsministerium har fredag protesteret imod hærværk begået i Tjekkiets hovedstad Prag mod statuen af den sovjetiske marskal Konev. Rusland opfordrer Tjekkiet til at ”at stoppe den slags provokationer”. Ifølge Ruslands ambassade i Prag er hærværket ”en barbarisk handling og en fornermelse af de soldater som mistede livet under befrielsen af Prag.”

Rusland mener ifølge ITAR-TASS, at ” den slags hærværk og tilbageholdenhed af de tjekkiske myndigheder er et forsøg på en omskrivning af historien” og skyldes, at Prag 6 sidste år valgte at forsyne statuen med tavler, som udover befrielsen af Prag under anden verdenskrig også fortæller om Konevs andre aktiviteter, herunder hans rolle i opstanden i Ungarn i 1956, opbygningen af Berlinmuren i 1961 samt invasionen i Tjekkoslovakiet i 1968.

Tjekkiets udenrigsministerium beklager det skete, men afviser at blande sig i sagen. Statuen er nemlig ikke et mindested for faldne sovjetiske soldater og dermed et ansvar af den tjekkiske stat, men en statue, hvis vedligeholdelse og ansvar for er placeret hos lokale myndigheder, dvs distriktet Prag 6. ota

Share This