Ad

Grønne partier i Central- og Østeuropa- trods udfordringer har flere fået politisk indflydelse

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Øst- og Centraleuropa: Grønne partier der fokuserer på klimaforandringer og miljø kan spille en rolle også i Central- og Østeuropa. Ekstremt vejr, forurening og skovfældning har betydet større opbakning til grøn politik, udtaler Sartine Dargyté-Kregzde, talsperson for Litauens Grønne Parti til ”Emerging Europe” (9.9.2021).

Analysen i ”Emerging Europe” fokuserer især på Litauen, Tjekkiet, Bulgarien og Slovenien. Det Grønne Parti i Litauen har fået voksende opbakning i befolkningen. Lige nu har partiet et enkelt parlamentsmedlem og er repræsenteret i 6 kommuner. Partiet har for første gang besat borgmesterposten i en kommune. Et problem er, at Litauen lige nu har to grønne partier med næsten samme partinavne, Litauens Grønne Parti og Litauens Landsmænds og Grønnes Parti (på engelsk: ”The Lithauanian Farmers and Greens Union”). Sidstnævnte var med i den litauiske regering for fire år siden, men skuffede de mange, der går ind for grøn politik. Dargyté-Kregzde mener, at de fortsatte uenigheder inden for den Grønne Union uundgåeligt skader partiets politiske indflydelse. Derfor satser hun på, at hendes eget grønne parti får fremgang og erobrer det tabte tilbage. 

De tjekkiske grønne (”Strana Zelených”) er allerede godt repræsenteret politisk. det fastslår en af partiets forpersoner, Michal Berg. De tjekkiske Grønne er solidt repræsenteret lokalt og regionalt med mere end 200 indvalgte og adskillige borgmester og vice-borgmesterposter. De Grønne er også repræsenteret i overhuset, Senatet, som dog ikke har stor politiske indflydelse. På landsniveau konkurrerer partiet med Piratpartiet om de unge vælgere og byvælgere med interesse for miljø. Piratpartiet er tredjestørste parti i Tjekkiet og kommer muligvis i regering efter valget i oktober, forudsat det lykkes at besejre den siddende regering ledet af Andrei Babis’ ANO. Michal Berg mener, at hans eget grønne parti står mere fast på miljø standpunkter end Piratpartiet.

I nabolandet Slovakiet er det grønne parti (”Strana Zelenych”) ikke repræsenteret i parlamentet. I Ungarn opnåede LMP, Ungarns Grønne Parti (”Lehet Más a Politika”, ”Magyaroszag Zöld Pártja”) 8 pladser i parlamentet ved sidste valg, er i skarp opposition til Fidesz-regeringen og optræder ved valget i 2022 sammen med 5 andre partier i opposition til Fidesz. Hensigten er at minimere stemmespildet. 

Sloveniens Grønne Parti, hvis officielle navn er ”Ungdomspartiet-Europæiske Grønne” (”Stranka mladih-Zeleni Evrope”), håber at vinde flere stemmer ved parlamentsvalget i juni 2022. Lige nu er partiet ikke repræsenteret i parlamentet. Igor Jurisic, præsident for ”SMS-Zeleni” beklager, at emner relateret til miljø indtil nu ikke har spillet den store rolle ved valgene. Derfor satser partiet på at blive en del af en bred alliance. Slovenien er ekstremt polariseret politisk, ud fra for eller imod den siddende ministerpræsident Janez Jansa og hans parti. ”SMS-Zeleni” konkurrerer med andre erklærede grønne partier på den politiske højrefløj. I marts måned i år fremsatte den slovenske regering love, som ville have tilladt anlæg af industrifaciliteter og private bygninger langs floder og søer. Miljøgrupper og grønne partier har siden protesteret og forlangt folkeafstemning. Sloveniens Grønne var ikke med på forslaget, men folkeafstemningen blev afholdt, og forslagene fra regeringen blev forkastet. Slovenien har også fået et nyt parti, det Aktionerende Grønne Parti, på engelsk: ”Green Actions Party”, ledet af Slovenien tidligere miljøminister Jure Leben. Kort sagt, de slovenske vælgere har fået lige lovlig mange grønne partier at vælge imellem ved det kommende valg.

I Bulgarien er Den Grønne Bevægelses (”Zeleno Dvzhenie”) position politisk uklar, siges det i analysen fra ”Emerging Europe”. Før 2017 havde partiet under én procent i vælgeropbakning, men støtten er vokset, efter at bevægelsen sluttede sig til gruppen ”Demokratisk Bulgarien”, siger Nikola Jordanov, talskvinde for partiet. Ved valget i juni i år fik ”Demokratisk Bulgarien” et godt stemmetal, en vælgerandel på 12.5 pct. Udsigten til yderligere fremgang, til 16 pct. er mulig, spår prognoserne, før det kommende valg her i november.

Bulgarien har Europa-rekord i valg, til november skal bulgarerne til valgurnerne igen og det for tredje gang i år! Partiet har ud over miljø støttet gennemførelse af ”Sophia Pride Month and Sophia Pride”, Partiet har også kæmpet for at bevare Prin nationalpark. Det har ikke været let at bringe spørgsmål om miljø og ligestilling højt op på den politiske dagsorden i Bulgarien. Nikola Jordanov vil kæmpe hårdt for at få det forhold ændret. Grønne partier er på banen i flere andre europæiske lande, det oplever vi ikke mindst ved det snarlige valg i Tyskland.  I en del andre lande har de bestående partier stræbt efter en mere grøn profil.