Grækerne demonstrerer imod aftale med Makedonien

En demonstration i 2007 Foto: George Papadopoulos

Grækenland/Makedonien: Flere hundredetusinde mennesker samledes søndag i Athens centrum, hvor de demonstrerede imod den græske regerings forsøg på at finde en kompromisløsning i striden om navnet for Makedonien (FYROM – Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien), skriver græske aviser.

Demonstranterne samledes i Athens indre by med græske flag og skilte med ordet “Ochi”, som betyder nej. Blandt de demonstrerede var også den græske komponist Mikis Theodorakis, som i en tale opfordrede den græske regering til at udskrive en folkeafstemning om sagen.

FN repræsentant Matthew Nimetz sagde i januar, at Grækenland og Makedonien (FYROM, videre kun Makedonien) var ved at finde en kompromisløsning i striden om Makedoniens navn. Ifølge ham vil det nye navn for landet inkludere navnet Makedonien. Det har dog bragt sindene i kog i Grækenland, hvor mange grækere afviser enhver brug af ordet Makedonien.

Grækenland og Makedonien forsøger at finde en kompromisløsning, som vil løse den snart 30 år gammel uoverensstemmelse omkring landets navn, som har blokeret for Makedoniens europæiske integration og medlemskab af NATO. Grækenland afviser navnet Makedonien, fordi en nordgræsk provins hedder Makedonien og betegner navnet for at være græsk. ota

Share This