Grækenlands økonomi i frit fald

Af Lasse Sørensen

Grækenland: Fra OECDs, ELSTAT (Grækenlands svar på Danmarks Statistik) og EUs økonomiske data for Grækenland, står det klart at Grækenland endnu engang går svære økonomiske tider i møde. Alene i andet kvartal af 2020 er landet samlede økonomi skrumpet med mellem 14 og 16%. 

Grækenlands handelsbalance var i maj på minus 1,2 mia. euro og eksporten er samtidigt er faldet som en sten. I juli var den gået ned med 13,6%, og kommer der endnu en corona-bølge, forventes eksporten at falde med yderligere 11,1%. Altså et forventet samlet fald på godt og vel 25%. Samtidigt er grækernes købekraft dalet med omkring 6% og ved et såkaldt double-hit(anden bølge) ventes det at medføre et samlet fald på 14,5%.

Grækenlands katastrofale økonomiske udvikling afspejles tydeligst i landets BNP som ved udgangen af juli, var på 165 mia. euro, et fald på 30 mia. euro(cirka 16%) siden sommeren 2019 og det laveste siden midten af 90erne. Det er svært at være optimistisk på Grækenlands vegne og det eneste positive man formentlig kan finde, er at arbejdsløsheden har ligget stabilt på omkring 16% i perioden august 2019 til maj 2020. De seneste tal er desværre fem måneder gamle og det bliver spændende at se hvordan det har udviklet sig over sommeren. De unge under 25 er dog hårdt ramt af arbejdsløsheden, for denne gruppe har arbejdsløsheden bidt sig fast omkring de 33,6%.  

Share This