Gorbatjovs tjekkiske forbindelse. Hvad var forskellen mellem Prag-foråret og perestrojka: 20 år

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/Tjekkiet: De fem år Michael Gorbatjov tilbragte ved Moskvas statsuniversitet i midten af 1950erne fik livslang betydning. Ikke alene mødte Gorbatjov sin senere hustru Raisa Titarenko, som han indgik ægteskab med i i 1953 og levede lykkeligt sammen med lige indtil Raisa’s død i 1999. En anden person som i 1950erne fik stor betydning for Gorbatjov og hans politiske holdninger var Zdenek Mlynar, tjekkoslovak og Gorbatjov’s første rigtige ven fra udlandet. Forholdet mellem Zdenek Mlynar og Gorbatjov er beskrevet i Archie Brown fremragende bog, ”The Human Factor, Gorbachev, Reagan, Thatcher and the end of the cold War” (Oxford University, 2018).

I 1985, året hvor Gorbatjov blev valgt som generelsekretær for Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) beskrev Mlynar Michail Gorbatjov som en loyal og ærlig person og med en god evne til at lytte til og forstå andre.. På det tidspunkt var Mlynar i politisk eksil i Wien. Han havde spillet en både vigtig og positiv rolle under Prag-foråret i 1968. Under udrensningerne der fulgte i kølvandet på den sovjetiske invasion valgte han gå i politisk eksil i Wien. I en samtale med Zdenek Mlynar sidst i 1990erne sagde Gorbatjov, at årene ved Moskva Universitet for ham havde været at bevæge sig i ”en anderledes verden” i forhold til den, han havde levet i under og lige efter Stalin. Pludselig kunne han og Mlynar læse de indiske veda´er og studere konfucianisme, Platon, Aristoteles, Machiavelli og Rousseau og opdage, at virkeligheden var meget anderledes end den verden, der blev præsenteret fra toppen i det kommunistiske parti.

Efter Stalins død kom det til et tøbrud i Sovjetunionen. Det kulminerede i februar 1956 med afholdelsen af SUKPs 20. partikongres og Khrustev’s hemmelig tale om Stalin´s forbrydelser. Mlynar spillede både før og ikke mindst under Prag-foråret og under lanceringen af ”socialisme med en menneskeligt ansigt” en central rolle, bl.a. i forbindelser med lanceringen af april-teserne, der lagde op til mere ytringsfrihed og ret til at oprette foreninger frigjort fra det kommunistiske parti (KSC). Tyve år senere, efter 1985 lancerede Gorbatjov som bekendt perestroika og glasnost.

Da Gorbatjov sidst i 1980erne besøgte Prag blev han spurgt: hvad er forskellen mellem Prag-foråret og perestrojka. Svaret var: ”20 år”. Zdenek Mlynar spillede en central rolle også i forbindelse med oprettelsen af Charta 77, den tjekkiske menneskerettighedsbevægelse med Tjekkiets senere så navnkundige præsident Václav Havel som frontfigur. I bog ”Nattefrost i Prag” beskrev Mlynar på fremragende vis forholdene i Tjekkoslovakiet under den brutale ”normalisering”, der fandt sted efter invasionen i 1968 og varede ved helt frem til 1989. De kommunistiske ledere med Gustav Husák i spidsen så en trussel mod egen magt i Gorbatjovs reformer. Men det endte lykkeligt, med fløjsrevolutionen og overgang til demokrati.

Zdenek Mlynar var jævnaldrende med Gorbatjov, født i 1930. Han døde i Wien i 1997. Efter Prag-foråret sidst i 1989 stillede han op ved det første frie valg for Venstreblokken, men blev ikke valgt til parlamentet. Han rejste derfor tilbage til Østrig, hvor han i 1989 fik job i Innsbruck ved departementet for politisk videnskab.

Jeg havde den personlige ære at møde Zdenek Mlynar under et studiebesøg i Wien for ca. 40 år tilbage. Prag-foråret og Charta 77 optog mig meget. Der var dengang, trods den sovjetiske invasion, en tro på, at demokrati og socialisme godt kunne forenes. Senere, i 1991, fik jeg lejlighed til at opleve Michail Gorbatjov under en større reception i Moskva, hvor afdøde Uffe Elleman-Jensen holdt tale for Gorbatjov. Danmark havde på det tidspunkt formandskabet for EU eller EF som det blev kaldt dengang. Gorbatjov var vendt tilbage fra Krim, hvor han var blevet holdt indespærret under det lykkeligvis mislykkede kup iværksat af betonkommunister, der ikke ville anerkendte Sovjetunionens undergang. Aleksander Dubcek fik jeg lejlighed til at hilse på, da han omtrent samtidig og i egenskab af formand for det nyvalgte tjekkoslovakiske parlament besøgte Folketinget. Alexander Dubcek (f. 1921) døde i forbindelse med en mystisk trafikulykke i 1992. Han var modstander af delingen af Tjekkoslovakiet, der trådte i kraft fra januar 1993. Den ”koldkrig” verden, vi ser i dag har hårdt brug for personligheder som Zdenek Mlynar, Michail Gorbatjov og Alexander Dubcek. Den type statsledere har vi ikke, desværre.