Ad

Globalisering på vej mod ”slowbalisering”, den fjerde fase?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Brexit, Donald Trump, populisme og corona virus. Er vi på vej mod en ny æra, når det gælder globalisering? Det spørgsmål rejser Adam Gzeszak i en analyse for det polske ”Polityka” (12.2020).

Den nuværende 3. globaliseringsfase (”globalisering 3.0”) lakker mod enden. Forud er gået en første fase, der begyndte omkring året 1900 og varede til og med 2. verdenskrig. Den anden fase strakte sig frem til 1990, kendetegnet ved stigende samhandel og gensidig afhængighed og vestlig dominans. Derefter fulgte, fra 1990, den 3. fase præget af ny informationsteknologi, internet, fri bevægelse af kapital og idéer på tværs af grænser.

I disse år oplever vi en forskydning i verdensøkonomien over mod Indien, Sydkorea, Centraleuropa, Indien og frem for alt Kina. Ud over IT teknologi har stigende fokus været rettet mod medicinalbranchen, hvor Big Farma, gruppen af medicinalgiganter som Johnson&Johnson, Novaris, Merck, Roche og Pfizer har sat sig solidt på markedet. Men Kina har efterhånden sat sig på en stigende del af markedet for vigtig medicin og det skaber bekymring i nogle kredse.

”Den der kontrollerer salget af lægemidler, kontrollerer verden” har det lydt under en debat om emnet i kongressen i USA. Og den erklæring har bestemt ikke fået mindre vægt efter udbruddet af corona epidemien. Kravet om større selvforsyning med lægemidler er vokset yderligere og har også sat ekstra skub i handelskrigene.

Globaliseringen var allerede før corona krisen truet af populisme og merkantilisme som følge af voksende ulighed, migration og brug af ny avanceret teknologi. Globalisering kan være på vej mod ”slowbalisering”, et ”regress”.

Prof. Michael O´Sullivan fra Princeton University rejser spørgsmålet i bogen ”The Levellling: What´s next after Globalization?”. Mange forskere mener med rette, at bevægelsen i retning af ”slowbalisering” ikke er helt ny, den har stået på siden den globale finanskrise i 2008-09. Corona krisen har blot givet den et ekstra stød. Adam Grzeszak henviser til ”DHL Global Connectedness Index”, som måler styrken i globaliseringen efter omfanget af handel, bevægelser af kapital, informationsteknologi og personer og når frem til, at verden slet ikke er forbundet i den grad, som mange forestiller sig.

Kun 20 pct. af varerne handles i dag internationalt. Kun 7 pct. af telefon og internet sker over landegrænserne, og kun 3 pct. bor uden for deres eget lands grænser. Og den udvikling stopper ikke, derfor er udtrykket ”slowbalisering” meget rammende.

Vi er på vej mod en ny 4. fase kendetegnet ved stigende brug af kunstig intelligens, førerløs transport og 5G netværk. Politik har ændret karakter, bort fra de politiske partier. Samtidig med klimaudfordringerne oplever vi stigende migration fra fattige til rige lande, ja migrationsbølger.

Det er problematisk blot at se denne nye epoke (”globalisering 4.0”) som et nul-sum spil, som enten eller spørgsmål: samhandel eller protektionisme, ny teknologi eller arbejdspladser, immigration eller beskyttelse af borgerne. Og skal erstatte eller, ”modsætninger” skal ophæves. De er i virkeligheden falske; det gælder om at gå fra nul-sum tænkning til win-win tænkning. Måske kunstig intelligens kan hjælpe os et stykke på vej!