Ad

Gitanas Nauseda, Litauens nyvalgte præsident

Gitanas Nauseda Foto: Kapeksas

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Litauen: Den 12. juli indsættes den 54-årige Gitanas Nauseda officielt som Litauens nye præsident. Ved anden runde af præsidentvalget, afholdt samme dag som valget til Europa-parlamentet,  sejrede han klart, med 66 pct. af stemmerne. Nærmeste modkandidater var den konservative Ingrida Simonyta og Salius Skverlis.

Nauseda er uddannet økonom, arbejdede i 1990erne i Tyskland, og senere i Verdensbanken. Han mestrer engelsk, tysk og russisk. Nauseda har ikke før været professionel politiker og har heller ikke været knyttet til noget bestemt politisk parti. Dette har afgjort været en fordel. Næsten alle forgængere har været ”partiløse”.

De politiske partier, heller ikke de højre-nationale, er i høj kurs i befolkningen. Forgængeren Dalia Grybauskaite var konservativ men uden noget bestemt partitilhørsforhold. En anden eks-præsident, Valdas Adamkus, for hvem Nauseda havde været rådgiver, var også partiløs. Modstanden mod den ”konservative klan”, også kaldt ”Landsbergis-klanen” efter Litauens præsident tilbage i 1990erne er meget stærk, også blandt det polske mindretal, der massivt stemte på Nauseda.

Nauseda førte valgkampen yderst professionelt, nærmest i ”amerikansk” stil, skriver Ewelina Mokrzecka i det polske ”Polityka”. Han prøvede at spænde bredt, selv om han mest hælder mod højre. Churchill og Reagan har han nævnt blandt sine historiske forbilleder. Undervejs i valgkampen var Nauseda afvisende over for at tillade ægteskaber mellem personer af samme køn, et konservativt synspunkt. Han skiftede flere holdninger i valgkampen for at få flest mulige vælgere, først var han imod progressiv beskatning, senere for.

Som præsident vil Nauseda givetvis være mere åben i forhold til medierne end sin forgænger (Grabauskaite). Det forventes også, at han vil føre en mindre konfrontatorisk retorik over for Rusland og Hviderusland end Grabauskaite; han vil næppe som Grybauskaite bruge betegnelsen ”terrorstat” og lignende om Rusland. Litauens udenrigspolitik vil fortsat være en balancegang mellem Washington, Berlin og Warszawa. Litauen skal være fast forankret i EU og NATO.

Der har været kontroverser mellem Litauen og Polen, men den ny præsident lægger op til dialog og har valgt Warszawa som mål for sin første udlandsrejse.  Moskva må vente, formentlig længe.

Som sagt indsættes Nauseda formelt som præsident den 12. juli. Iflg. Litauens forfatning skal den siddende regering have et nyt tillidsvotum efter indsættelsen af landets nye præsident. Det skulle ikke være noget stort problem. Godt nok er Nauseda partiløs, men hælder som regeringen mod højre.