Ad

Georgien under amerikansk pres

Georgiens hovedstad Tbilisi Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Georgien: Den 9. juli vedtog den amerikanske kongres’ ”Appropriations Committee” den såkaldte ”State and Foreign Operations Funding Bill” for året 2021. Iflg. den lov skal Georgien i 2021 tildeles 132 mio. dollar i støtte. Det oplyser ”New Eastern Europe”.

Loven blev vedtaget med stemmerne 224 mod 189. Pengene skal gå til bestemte projekter og aktiviteter administreret af udenrigsministeriet, ASAID og andre organisationer. 15 pct. kan tilbageholdes i tilfælde af en ”negativ udvikling” i Georgien.

I den seneste tid er kritikken af Georgiens Drøm, regeringspartiet, taget til. Især peges der på problemer med ”rule of law”, men også oligarkernes magt og medierne har været i fokus. Det førende oppositionsparti, Den Forenede Nationale Bevægelse (UNM) der har rødder tilbage til eks-præsident Saakasjvili, er kendt for en aktiv lobbyvirksomhed i USA.  Mike Pompeo, USA’s udenrigsminister har da også ringet til Georgiens ministerpræsident Georgi Gakharia og fremført sin kritik af forholdene i Georgien, set med amerikanske briller. Georgien er for USA et geopolitisk vigtigt land. 

Problemerne i Georgien har eksisteret i lang tid og eskalerede efter urolighederne og demonstrationerne sidste år i kølvandet det russiske parlamentsmedlem Sergei Gavrilovs besøg i det georgiske parlament. Hertil kommer krav om løsladelse af journalist Georgi Rurua, tidligere direktør på TV-kanalen ”Rustavi 2”.

Georgiens ”stærke mand” og leder af Georgiens Drøm, Bidzina Ivanisjvili beskyldes for at korrumpere og destabilisere sit land. Men økonomiske interesser spiller også en rolle. Eksempelvis har kongresmedlemmet Markwayne Mulin sendt et åbent brev til den georgiske regering med beskyldninger om at have forringet ”klimaet for udenlandske investeringer” i landet, underforstået amerikanske. Blandt andet henvises der til regeringens stop for Anaklia konsortiets anlæg af en dybvandshavn.

Til gengæld beskylder Georgiens Drøm USA for voksende lobbyisme fra amerikansk side. Der er også rettet voksende kritik af den georgiske regerings kontrol over landets informationssystem og medievirksomhed. På ”World Press Freedom Index” og rapporter fra ”Economist Intelligence Units Democracy Index” har Georgien fået en dårligere placering. Kritikere mener, at rangordningerne herfra er præget af vestlig skævvridning (”bias”).

Der skal være valg i Georgien den 31. oktober, og det har afgjort betydning. I de seneste meningsmålinger fastholder Georgiens Drøm sin førerposition med en stemmeandel på mellem 30 og 40 pct. af stemmerne, i en enkelt måling over 50 pct. Det største oppositionsparti (UNM) står til mellem 20 og 30 pct. De målinger skaber bekymring i Washington.

Udenrigspolitisk har Georgien under Ivanisjvili ført en pragmatisk pro-vestlig linje, har ønsket tilnærmelse til Vesten uden at afbryde forbindelserne til Rusland. Forholdet til Rusland er uundgåeligt stadig mærket af krigen i 2008 med løsrivelsen af Abkhasien og Sydossetien fra Georgien.