Georgien og den politiske krise, hvad bliver udgangen?

Grænsen mellem Georgien og Sydossetien Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Georgien: I Rusland – det være sig i ekspertkredse og i magtens korridorer – ses med rædsel udsigten til at Saakasjvili, Georgiens tidligere præsident, vender tilbage til georgisk politik.  Men, følelser til side, det vil ikke nødvendigvis få den store betydning for udenrigspolitikken. Det fastslår Sergei Markedonov i en analyse for ”Carnegie Endowment” (4.3.2021).

Georgiens Drøm, det nuværende regeringspolitik, fører en udenrigs- og sikkerhedspolitik, der reelt ikke afviger særlig meget fra de tidligere regeringspartiers. Men to begivenheder kan forstærke modsætningerne mellem Rusland og USA, siger Markedonov. Det gælder arrestationen af Nikanor Melia, lederen af det største oppositionsparti, Den Forenede Nationale Bevægelse (UNM). Ministerpræsident Gorgi Gacharia trak sig tilbage på grund af den handling, men blev hurtigt erstattet. Med arrestationen af Melia har oppositionen fået deres martyr og appellerer derfor om støtte fra Vesten. Melia blev også arresteret i 2019 i kølvandet på protester rettet mod russeren Sergei Gavrilovs besøg i det georgiske parlament.

Melia hører ikke til indercirklen omkring Saakasjvili. Skulle han komme til magten er det langt fra sikkert, at Saakasjvili vil opnå politisk indflydelse. Tonen over for Rusland bliver måske heller ikke så hård som dengang, Saakasjvili var præsident i Georgien. Arrestationen af Melia skaber derfor ikke i sig selv en ny stormagtskonflikt.

USA’s nu tidligere udenrigsminister (Pompeo) opfordrede under et besøg i Georgien kort før det amerikanske præsidentvalg oppositionen mod at standse protesterne efter valget sidste år og dermed også boykotten af parlamentet, der endnu ikke er ophørt. Både UNM og Georgiens Drøm arbejder for tilnærmelse til Vesten og medlemskab af EU og NATO. Også de partier, Alliancen for Patrioter og Forenet Georgiens Parti, der ønsker dialog med Rusland, forsvarer Georgiens territoriale integritet. Forskelle er mest taktisk bestemt.

Saakasjvili gik ind for total konfrontation med Rusland, Ivasjvili, leder af Georgiens Drøm handler derimod mere pragmatisk og har forsøgt at normalisere forbindelserne med Rusland, hvilket har haft opbakning i brede kredse i Vesten. Den kan i hvert fald gøre det lettere for Frankrig og Tyskland at styrke relationerne til Georgien uden at komme endnu mere på konfrontationskurs med Kreml. Siden 2019 regering og opposition kæmpet mod hinanden om at fremstå mest patriotisk i kampen for at reetablere landets territoriale integritet efter Georgien-krigen i 2008, hvor Sydossetien og Abkhasien rev sig løs.

Biden administrationen har erklæret at ”være tilbage” (”America is back”), også i Georgien, men har efter alt at dømme ikke hastværk når det gælder at intervenere i georgisk indenrigspolitik. Opfordringen lyder på tilbageholdenhed (”restraint) hos begge partier, opposition og regering, for at modstå russisk pres. Under Georgiens Drøm har Georgien indgået en associeringsaftale med EU og bekræftet landets status som ”enhanced opportunity partner” for NATO.

Et økonomisk stærkt Georgien uden afhængighed af Vesten er heller ikke et ønskescenarie, for det kan mindske afhængigheden af Vesten. En gentagelse af revolutionen i 2003 er ikke sandsynlig. Vi må vænne os til ”stand off”, indtil ”protestdemokratiet” flader ud. Det vil tage sin tid.

Share This