Georgien i front,målt efter ”doing business”
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Georgien: At dømme efter den seneste rapport fra Fraser Institute, den årlige ”Economic Freedom of the World Report”, er Georgien det af landene ”mod øst”, også kaldt ”Emerging Europe”, hvor det er lettest at gøre forretninger (”doing business”). På verdensplan er Georgien placeret helt oppe på en 8. plads.
Georgien er blevet kritiseret for problemer med ”rule of law” og demokratiet, men altså ikke for mulighederne for at udøve økonomisk virksomhed. Fraser instituttets beregninger er gennemført i 2018.
Højt på listen globalt finder vi også Litauen (11.plads), Estland (14. plads), Armenien (18.plads) og Letland (19. plads), foran Japan og Tyskland. Ukraine er til gengæld lavt placeret, nede på en 131. plads, efterfulgt af Tadjikistan på en 132. plads. Bulgarien er på 32. pladsen og Ungarn på en 53. plads målt globalt.
Lande med høj økonomisk frihed, hedder det, har i gennemsnit de klart højeste BNP (bruttonationalprodukt) pr. indbygger, 44.198 dollar toppen i toppen af lande mod 5.754 dollar i bunden.
Fattigdom er langt mere udbredt i bunden, her lever 2/3 af befolkningen typisk omkring eller under fattigdomsgrænsen. Den forventede levetid i højt rangerende lande er godt 80 år, i den lave ende på 65.6 år. Graden af økonomisk ulighed skal også inddrages.