Gaskrig: Et russisk skib ved Rügen vækker USA‘s vrede

Af Michael Skovgaard

Tyskland/USA: Officielt vil USA hindre tysk afhængighed af russisk gas. Både republikanere og demokrater går imod færdiggørelsen af den sidste del af Nord Stream 2, men måske stikker der andre motiver bag – det skriver Die Welt.

„Akademik Tscherski“ har en lang rejse bag sig. I februar forlod skibet Nakhodka i det østlige Rusland og sejlede syd om Afrika, før det nåede frem til Sassnitz på Rügen i Nordtyskland. Skibet skal anlægge de sidste 160 km af rørledningen Nord Stream 2, som skal levere gas fra Rusland til Europa.

USA forsøger at stoppe projektet. Med den republikanske senator Ted Cruz i spidsen kræver man flere sanktioner. For et halvt år siden meddelte USA‘s regering, at man vil straffe alle involverede i projektet. Således trak det schweiziske rederi Allseas et lignende skib ud af projektet, hvorefter det russiske skib måtte ud på den lange tur.

Også skibe, som bruges til andet arbejde og sågar selskaber, der forsikrer skibene, trues med sanktioner. Dermed spidser striden omkring Nord Stream 2 til. USA hævder, at Tyskland vil ende som Moskvas gidsel, hvis afhængigheden af russisk gas bliver for stor.

USA‘s alternativ er gas fra Oklahoma, Texas og Alabama i stedet for Sibirien. Således vil man sende „freedom gas“ den lange vej over Atlanten. Både demokrater og republikanere støtter ideen. Men handler det i virkeligheden om Europas sikkerhed, eller vil USA – hvilket mange eksperter mener – i virkeligheden bare sælge mere gas?

For Trump gælder det ikke kun om at beskytte NATO-landene mod Putins luner. Man vil dække Europas energibehov med gas fra USA. I så fald sætter USA markedskræfterne ud af spil ved hjælp af trusler.

For Ted Cruz er det næppe heller Tysklands sikkerhed, der kommer i første række. Han plejer nok snarere egne interesser i hjemstaten Texas, hvor der er gjort store gasfund, og nu skal der findes købere.

Trump og Cruz, som var modstandere i 2016, er nu gået sammen i kampen mod Nord Stream 2 med det mål at gøre USA til en verdensmagt, når det gælder gas. Indtil videre er Australien den største eksportør i verden med 77,5 mio. tons. Derefter følger Qatar med 75 mio. tons, mens USA kun solgte 34 mio. tons gas i 2019.

Trump forsøger at gøre den amerikanske gasindustri mere konkurrencedygtig. Således er miljøkravene til gasudvinding blevet slækket kraftigt. Branchen er vigtig for ham, da ansatte i gasindustrien regnes for Trumps kernevælgere.

Men udbuddet er lige nu større end efterspørgslen, og prisen på gas er rekordlav. En af årsagerne er corona-pandemien, og tankene i USA er fulde. I juni er der således 35 procent mere gas i lagrene end i samme måned i 2019. Landet er tvunget til at finde nye aftagere, og man håber på Europa. Men her dækker Gazprom 40 procent af behovet, mens USA kun står for 15 procent.

Rusland har den fordel, at gassen kan sendes direkte gennem en pipeline. Amerikanerne skal sende gassen over Atlanten i tankskibe, og det er kostbart og besværligt og ikke specielt miljøvenligt. I de amerikanske havne skal gassen køles ned til minus 162 grader, før den bliver flydende og kan transporteres uden risiko.

Men USA vil næppe kunne stoppe færdiggørelsen af Nord Stream 2. Der mangler kun 160 kilometer,og „Akademik Tscherski“ stævner formodentlig snart ud trods de planlagte sanktioner, da Rusland har fundet et smuthul.

Indtil for nylig tilhørte skibet Gazprom, men nu har en russisk fond ved navn STIF overtaget ejerskabet. Gazprom står formodentlig bag fonden, men det vil blive svært for de amerikanske myndigheder at bevise. I så fald kan russerne bygge NS 2 færdig uden at skulle frygte sanktioner.

Dermed er der kun en hindring, før arbejdet kan gå i gang. Torsken gyder i Østersøen i juli og august, så først derefter kan „Akademik Tscherski“ forlade havnen i Sassnitz.