Gasaftale med Aserbajdsjan er et uforpligtende memorandum uden garantier

Et landskab i Aserbajdsjan med Det Kaspiske Hav i baggrunden Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: “Aftalen” om gas fra Aserbajdsjan indgået den 18. juli giver ikke garantier, det er et memorandum. Udadtil er EUs “aftale” om gasleverancer fra Aserbajdsjan næsten været hilst med jubel, men der er, skriver “Eurasianet”, reelt kun tale om et ikke-forpligtende memorandum, en form for ønskeliste.

Iflg. det vedtagne memorandum forpligter parterne sig til at styrke og udvide deres indbyrdes samarbejde., ud over energi også på områder som vedvarende energi, energieffektivitet og “green hydrogen” transit. Målet er at begrænse EUs afhængighed af russisk gas. I år skal der efter planen leveres 4 mia. mere naturgas fra Aserbajdsjan, Målet er i 2027 at få tallet op på 60 mia. årligt. Gassen skal bringes til Europa via den sydlige korridor, gerne gennem Georgien og derefter via Tyrkiet, Grækenland og Adriaterhavet til Italien.

Om aftalerne herom falder på plads, får vi at se. Det er, siges det, også usikkert, om Aserbajdsjan vil være i stand til at levere de ønskede mængder gas. BP er operatør for Aserbajdsjans største felt, Shah Deniz. Det felt kan ikke alene levere de mængder gas, der tales om, lyder det fra BP. Måske ekstra gas fra Turkmenistan kan komme på tale, leveret via Turkmenistan-Iran-Adserbajdan “swap” forbindelsen. En anden udvej kan være at anlægge en helt ny pipeline over Det Kaspiske Hav. Tyrkiets planer herom er endnu ikke klart definerede. Indtil nu har

Rusland årligt leveret 150 mia. m3 gas til Europa. Leverancerne fra Aserbajdsjan vil ikke gøre den store forskel. Joe Biden og Ursula Van der Leyen har da også været på “shopping” rundrejse i andre lande, fx, Saudi Arabien, Kazachstan og Qatar.

Share This