Gå hjem Ivan

Fra Usti nad Labem Foto: Peter Tudvad

Af Peter Tudvad

Debat: I går tog jeg til Ústí nad Labem for at se på et par af de kamp- og fæstningsbunkers, som tjekkoslovakerne i 1930’erne forgæves søgte at værne sig med mod Hitlertyskland (og for at bestige nogle bjerge i omegnen, men det kan her være ligegyldigt). Det første, der mødte mig uden for hovedbanegården I Ústí nad Labem, var bybusser, der på fronten bestandigt vekslede mellem at vise deres linjenummer og det ukrainske flag. Oppe på Mírové náměstí (Fredens Torv) var der opsat et ukrainsk flag foran den kommunale information – med blomster, herunder en krans og i båndet en forsikring om, at Ústí ville hjælpe Ukraine.

Da jeg lidt senere var på vej op ad en stejl gade og lige tog mig et hvil, råbte en håndværker et eller andet til mig. Jeg svarede på tysk, at jeg desværre ikke forstod tjekkisk. Så slog han over i engelsk – og fortalte mig, at han var ukrainer. Jeg lagde hånden på hjertet og ønskede det bedste for ham og hans folk.

Kort efter satte jeg mig på en bænk i Městské sady for at nyde forårssolen og få lidt mad (jeg var immervæk stået op kl. 4:15 for efter morgenmaden at tage af sted på den tre timer lange togtur til Ústí og var derfor allerede midt på formiddagen sulten). I parken var der et stort monument over den sovjetiske hær, opsat i maj 1955 i anledning af tiåret for Den Røde Hærs befrielse af Tjekkoslovakiet fra den nazityske besættelse. Ingen havde begået hærværk mod det – endnu.

Videre gik det gennem byen, der som andre tjekkiske byer er forsynet med en masse højttalermaster, hvorfra der ind imellem skingrer en eller anden offentlig besked. Det gjorde der også i går – efterfulgt af den ukrainske nationalhymne, der nu lød ud over Ústí nad Labem.

Jeg fortsatte min vej gennem byen, forbi en bunker, der blev bygget i 1936 som en af tusinder i Den Tjekkoslovakiske Vold, og op langs bifloden Bílina gennem forstaden Trmice. Her var der opsat store plakater, der mindede om den lære, tjekkerne har draget af historien – og som de gerne delagtiggør ukrainerne i:

“1939: Protektorat ‘Bøhmen-Mæhren’. 2022: Ukraine.”

“Da Nazityskland besatte Bøhmen og Mähren, retfærdiggjorde de dette med at beskytte deres stats og tjekkernes interesser. Et par måneder senere brød Anden Verdenskrig ud. Da Putins Rusland angreb Ukraine i februar 2022, retfærdiggjorde han det med at beskytte sin stats og ukrainernes interesser. Hvad venter os om et par måneder eller år?”

“Ivan, gå hjem!””

Aggression er ikke selvforsvar. Krig er ikke fred. Slaveri er ikke frihed.”Skraldespandene i Ústí nad Labem er foruden sorte også gule og blå. Man ved nok, hvad tjekkerne allerhelst vil putte i dem.

(Hør den meget populære sang fra 1968 efter Sovjetunionens invasion i Tjekkoslovakiet: “Et velment råd – Gå hjem Ivan, her elsker pigerne dig ikke……………………………………gå hjem Ivan og kom aldrig tilbage)

Share This