Frygten for et “Perestrojka 2“

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Debatten om “2024 problemet” og Putins planer for fremtiden er ikke stilnet af, heller ikke i Rusland selv. I en analyse for Carnegie Endowmnent (30.7.20) fastslår Alexander Baunov, at i årene frem til 2024 vil Putin ikke styre med jernhånd, men med “lette aftryk” (“light touchdown”).

Om han vil fortsætte på præsidentposten ved vi ikke. Ansvaret for den daglige politik vil han overlade til andre. Det er svært at sige, hvad der helt nøjagtigt driver ham. Den gamle sociale kontrakt, på samme tid at sikre stabilitet og mere velstand holder ikke længere. Langt de fleste russere ønsker i dag “forandring” men definerer “forandring” meget forskelligt. For de forskellige elitegrupper drejer det sig primært om at fastholde den kollektive magt.

Erfaringerne fra tiden under Gorbatjov og Jeltsin påvirker helt afgjort Putin. Putin har bestemt ikke nostalgi for tiden under kommunismen. At Sovjetunionen gik under var godt nok en “geopolitisk katastrofe”, men de der ønskede Sovjetunionen genoprettet havde “intet hovede”, løbet var kørt, erklærede Putin for nu snart 20 år siden. Putin ønsker ikke reformer, forstået som “Perestroika 2”, for det forbinder han med udbredt kaos og tab af supermagtsstatus.

Gorbatjov gjorde den store fejl at underminere landets institutioner. Som Jeltsin er Putin aideologisk anlagt og frygter kaos. Men Jeltsin evnede ikke at standse nedturen. Rusland skal ikke underlægge sig Vesten men være en modpol. Det er iflg. Putin vigtigt at indrømme egne fejl, men samtidig at gå forsigtigt frem. Ordene “stabilitet” og “status quo” skal ikke bruges, de ord  skader mere end de gavner. Også  ordet “reform” er bandlyst. “Forandring” og “gennembrud” er bedre at bruge over for befolkningen.